Nokas

KONTANTVIRKSOMHED OFFENTLIGGØR BEDSTE RESULTAT NOGENSINDE

Del

Nokas Værdihåndtering A/S offentliggør i dag årsregnskab for 2024. Med en stigning fra sidste år på 63% leverer virksomheden et resultat før skat på 23 mio. DKK – det bedste resultat siden etableringen af virksomheden i 2000.

Adm. direktør Morten Kierkegaard. Fotograf Ty Stange
Adm. direktør Morten Kierkegaard. Fotograf Ty Stange

Kontanthåndteringsvirksomheden viser endnu engang gode takter og fortsat fremgang i fremlæggelsen af årets regnskab. For tredje år i træk leverer Nokas et positivt resultat, og for tredje år i træk er det virksomhedens bedste resultat. Den solide udvikling betyder, at virksomheden nu står med det stærkeste resultat i sin 25-årige historie. Resultatet er over de seneste fem år forbedret med 52 mio. DKK og adm. direktør Morten Kierkegaard er meget tilfreds:

“Jeg er superstolt af mine kolleger og det flotte resultat. Det er frugten af flere års målrettet indsats med at effektivisere forretningen, løfte kvaliteten af vores ydelser og drive markedsudviklingen med udgangspunkt i kundernes behov og tilfredshed. De gode resultater er helt sikkert også baseret på, at vi har fået skabt en sund intern kultur med fokus på arbejdsglæde og trivsel.”

Virksomheden oplever et lille fald i omsætning, hvilket primært skyldes øget optimering af KONTANTEN, hvor Nokas samarbejder med 21 pengeinstitutter om 270 KONTANTEN hæveautomater. Morten Kierkegaard understreger, at det samlede resultat viser en finansiel robusthed, som giver plads til de strategiske investeringer, der skal understøtte virksomhedens udviklingsambitioner – både inden for kerneforretningen, som er kontanter, og i forhold til andre betalingsløsninger.

Investering i kontantinfrastruktur
Ifølge Morten Kierkegaard ønsker virksomheden at udfylde en større rolle i at fremtidssikre kontanter som betalingsform. Kontanter inkluderer alle borgere, og det er en betalingsform, som er blevet vigtigere i en tid præget af geopolitiske spændinger, cybertrusler og risiko for nedbrud i digitale systemer. Derfor har Nokas i løbet af året investeret massivt i kontantinfrastrukturen og bl.a. købt 150 hæveautomater fra Danske Bank.

Investeringen har styrket virksomhedens position som central aktør i den danske kontantinfrastruktur. For at sikre rentabilitet og udvikling i dette forretningsområde har Nokas pr. 1. juli indført brugerbetaling for udvalgte kort i hæveautomater, som drives under eget brand ”Nokas ATM”. I 2025 forventes yderligere investeringer med etablering af op mod 60 nye hæveautomater i regi af brandet Nokas ATM fordelt over hele landet.

Virksomheden har i 2024 desuden opnået licens som betalingsinstitut fra Finanstilsynet, hvilket åbner for nye strategiske muligheder og styrker selskabets Compliance-setup.

Klima
Årsrapporten viser desuden, at Nokas har reduceret sin CO₂-udledning med 30% i 2024 gennem bl.a. elektrificering af vognparken, optimering af ruter samt overgang fra naturgas til fjernvarme. I begyndelsen af 2025 blev der installeret solceller på begge lokationer, og virksomheden forventer hermed at kunne producere solenergi, som skal dække cirka 30 procent af strømforbruget.

Nokas udvikling over de seneste 5 år.

DKK mio.dk

2024

2023

2022

2021

2020

Omsætning

286

291

256

220

159

Resultat før skat

23,5

14,4

13,6

-31,0

-28,7

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Adm. direktør Morten Kierkegaard. Fotograf Ty Stange
Adm. direktør Morten Kierkegaard. Fotograf Ty Stange
Download
Person i NOKAS-uniform går mod en hvid NOKAS-pengetransportvogn parkeret foran en moderne bygning.
Afhentning af kontanter. Fotograf: Ty Stange
Download

Om Nokas

Nokas udfører en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at opretholde en sikker infrastruktur for kontante betalinger. Nokas leverer og afhenter kontanter til og fra butikker og sørger for, at pengene transporteres og opbevares sikkert. Virksomheden servicerer også en lang række pengeinstitutter, døgnboksautomater og hæveautomater, herunder det landsdækkende KONTANTEN-koncept, og de har senest købt 177 pengeautomater af Danske Bank.

https://www.nokas.dk/

Følg pressemeddelelser fra Nokas

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nokas

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye