Den demokratiske samtale er i digital undtagelsestilstand – nyt policy brief peger på fem veje til forandring

Internettet og de sociale medier er blevet en af de vigtigste arenaer for danskernes demokratiske samtale. Men tonen online er ofte så hård, at mange – især unge, kvinder og minoriteter – vælger helt at trække sig.

For at finde nye løsninger samlede Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), Institut for Menneskerettigheder og Digitaliseringsministeriets Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati i april 60 eksperter og aktører til et policy lab. Deltagernes indsigter er nu samlet i et policy brief med fem anbefalinger, der skal styrke den demokratiske samtale på nettet.

Der anbefales blandt andet at:

• Der udvikles alternativer til de store amerikanske tech-platforme
• Moderationen styrkes og der sættes stærkere ind mod digitale overgreb
• Der investeres i digital dannelse og teknologi, der fremmer en god debattone

Minister for digitalisering Caroline Stage (M) hilser de nye anbefalinger velkommen:

”Hvis vi skal i mål med at skabe et bedre digitalt demokrati, hvor alle føler sig velkomne til at deltage i debatten, har vi brug for, at alle tænker med på de gode løsninger. Derfor glæder det mig, at Digitaliseringsministeriet sammen med Institut for Menneskerettigheder og Tænketanken Mandag Morgen tidligere på året kunne samle 60 aktører, som kom med en masse gode input til, hvordan vi kan skabe bedre vilkår for den demokratisk samtale i fremtiden. Jeg tager de mange gode ideer og refleksioner fra policy briefet med mig i ministeriets fortsatte arbejde på området,” siger hun.

Unge, kvinder og minoriteter trækker sig

Briefet viser et digitalt samtalerum præget af skæv repræsentation, selvcensur og fravær af konsekvenser for dem, der overskrider grænser. Det får flere til at trække sig, siger direktør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck:

"Vi ved, at flere grupper undlader at deltage i den offentlige debat – det gælder for eksempel unge, kvinder og etniske minoriteter. Hvis borgere ikke tør ytre deres mening, går vi glip af viden og nuancer, der kan kvalificere den offentlige debat og styrke vores samfund. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at EU's regler om platformenes ansvar håndhæves under hensyn til ytringsfriheden,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Digital undtagelsestilstand

Tech-giganterne har skabt platforme, der fremmer konflikt frem for dialog, og derfor er det ikke overraskende, at den demokratiske samtale halter, siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder for outreach på ADD-projektet:

”Når hadtale og misinformation får mere synlighed end argumenter og fakta, så har vi ikke længere en samtale – så har vi en digital undtagelsestilstand. Det underminerer både vores tillid, vores deltagelse og i sidste ende vores demokrati,” siger Lisbeth Knudsen.

Hun siger videre, at vi ”har sovet i timen” og alt for længe snakket om problemerne uden at gøre nok ved dem.

”Hvis vi vil skabe digitale rum, hvor samtale er mulig for alle – og ikke kun dem med høj lydstyrke og hård hud – så kræver det, at vi går fra ord til handling. Demokratiet fortjener bedre rammer online end dem, vi har i dag.”

Policy briefet identificerer fem konkrete veje til handling:

1. Udvikling af alternative platforme
   Digitale fællesskaber med demokratisk forankring, fx en fælleseuropæisk platform eller en dansk public service-løsning, der bygger på værdier frem for profit.
2. Styrket moderation gennem teknologi og fællesskab
   Kombination af AI-værktøjer, uafhængige faktatjekkere og tydeligt ansvar fra platforme og debatværter.
3. Effektiv lovgivning og håndhævelse
   Modernisering af lovgivningen og stærkere kapacitet i politi og tilsyn, så digitale overgreb mødes med konsekvenser.
4. Digital demokratisk dannelse
   Dannelse som fælles projekt på tværs af generationer og sektorer – ikke bare som en teknisk kompetence, men også en demokratisk.
5. Brug af teknologi til at fremme god debattone
   Design og nudging, der belønner ansvarlig adfærd og understøtter kvalitet i stedet for volumen.
   
   

Om policy briefet: Vilkårene for den demokratiske samtale online

Den 1. april 2025 samledes 60 centrale aktører fra forskning, civilsamfund, tech-branchen og det offentlige for at drøfte, hvordan vi styrker den demokratiske samtale online.

Deltagernes indsigter er siden blevet kondenseret til et policy brief, der peger på otte centrale udfordringer og fem anbefalinger til handling. Policy briefet udkommer i dag d. 3 juni 2025. Læs hele briefet her: https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2025/07/Policy-brief_Vilkaarene-for-den-demokratiske-samtale-online_juni2025.pdf

Om partnerne

Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD) er et 10-årigt (2021-2031) tværfagligt forsknings- og formidlingsprojekt, der arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og dialog.

Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution med mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark, Grønland og i udlandet. Institut for Menneskerettigheder arbejder for, at teknologi bruges til at styrke frem for at underminere borgernes rettigheder.

Center for sociale medier tech og demokrati er etableret som en del af Medieaftalen 2023-2026. Centret har til opgave at bidrage med viden om brugernes mentale trivsel, om tech-giganternes betydning og konsekvenser for danske medier, og om hvilken indvirkning spredning af mis- og desinformation på digitale platforme har på den demokratiske samtale.