Planetarium

Sommerens mest fascinerende familieoplevelse går ud i Rummet T/R

Del

Planetarium i København begejstrer med femstjernet udstilling – anbefalet af Danmarks egen astronaut, Andreas Mogensen, som det perfekte sted at begynde sin rumrejse – for både nysgerrige børn og reflekterende voksne.

Science show – Månen T/R.
Science show – Månen T/R.

Sommerferien er i fuld gang – og i Planetarium står oplevelserne i kø. Den nye udstilling Rummet T/R er allerede en stor publikumssucces og med fem-stjernede anmeldelser i bl.a.  Berlingske og Ingeniøren, er det tydeligt, at udstillingen har ramt noget helt særligt.

Ud i rummet og ind i fremtiden

Rummet T/R inviterer publikum med på en tankevækkende rejse. Ud i rummet og ind i fremtiden. Temaerne spænder fra klima og rumteknologi til kunstig intelligens, kolonisering af Mars og spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer i rummet.

Andreas Mogensen, ESA-astronaut og chef for det europæiske astronautkorps, har bidraget til udstillingen og siger:

“Når man ser Jorden fra rummet, mærker man, hvor dybt forbundne vi er. I Planetariums nye banebrydende udstilling, Rummet T/R, bliver den erkendelse meget nærværende for alle – og viser, at rummet ikke bare er noget, vi ser op på, men noget vi er forbundet med og afhængige af - hver eneste dag."

Spænding i Rummet T/R

Et ferieminde, der skaber samtaler

Udstillingen er tilpasset børn i alle aldre, unge og nysgerrige voksne og stiller mange spørgsmål, som der ikke nødvendigvis kun har ét rigtigt svar: Hvem ejer rummet? Hvad betyder det, når satellitter overvåger os? Og bør vi overhovedet rejse ud?

Med stærke visuelle installationer, sjove interaktive elementer og rolige zoner til fordybelse lægger udstillingen op til samtaler på tværs af generationer – og kvitterer med mange timers fordybelse og masser at undre sig over og undersøge, uanset alder.

Sommerens vigtigste oplevelse midt i København

Hele sommeren byder Planetarium på aktiviteter og oplevelser, der gør komplekse emner sjove. I Planetariekuplen vises spektakulære filmforestillinger om rummet, og i udstillingsområdet er der workshops, ferieaktiviteter og science showet Månen T/R – med et engageret hold af unge formidlere.

“Noget af det bedste ved at være formidler i Planetarium er, at man får muligheden for at vække børn og unges nysgerrighed. At se deres øjne lyse op af fascination og undren, og opleve dem stille nogle af de store spørgsmål, som mine kollegaer og jeg selv fascineres af: Findes der liv et andet sted i universet? Hvem bestemmer i rummet? Og hvordan går man egentlig på toilettet i vægtløs tilstand? I sommerferien slipper vi nysgerrigheden løs, nørder rumfart og sender vilde raketter afsted med alle, der har lyst til at komme med en tur i rummet T/R,” siger Chamilla Terp, Astrofysikstuderende på Københavns Universitet og formidler i Planetarium.

Hvem i himlen ejer rummet?

Centralt placeret i København – i vandkanten til Skt. Jørgens Sø – byder Planetarium på sommerferiens vigtigste oplevelser, sjove aktiviteter og den nye udstilling Rummet T/R:

  • Rummet T/R åbnede den 24. juni 2025
  • Fem stjerner fra både Berlingske Tidende og Ingeniøren
  • Udstillingen er oplagt for hele familien – børn, unge og nysgerrige voksne
  • ALT I EN PRIS: En billet inkluderer 1 x filmforestillling i Planetariekuplen, workshops, værksteder, science shows og masser af sjove ferieaktiviteter
  • Åben alle dage i sommerferien kl. 09.30-20.30
  • Billetter og program: www.planetarium.dk

Udstillingen er realiseret med uvurderlig støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Thomas B. Thriges Fond, William Demant Fonden, Otto Mønsteds Fond og Louis Petersens Legat.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Planetarium Rummet T/R
Planetarium Rummet T/R
Download
Mig og satelitten
Mig og satelitten
Download
Astronaut-dragter i hologram
Astronaut-dragter i hologram
Download
The overview effect
The overview effect
Download
Masser af sjove aktiviteter i sommerferien
Masser af sjove aktiviteter i sommerferien
Download
Imponerende flotte film i Planetariekuplen
Imponerende flotte film i Planetariekuplen
Download
Science show Månen T/R
Science show Månen T/R
Download

Links

Planetarium formidler astronomi og rumfart

Med en unik kombination af fascinerende og relevante udstillinger, digitale visuelle oplevelser og Europas største tiltede Planetariekuppel, skaber Planetarium et inspirerende og lærerigt miljø for alle aldersgrupper. Planetarium tilbyder besøgende at udforske universets mysterier, lære om planeternes bevægelser og dykke ned i den nyeste forskning inden for astronomi, rumfart og rumteknologi. Planetarium fungerer som et nationalt centrum for viden om astronomi og rumfart – og tilbyder et varieret program med foredrag, udstillinger, events, interaktive planetarieforestillinger, scienceshows, naturvidenskabelige værksteder og filmforestillinger i Planetariekuplen 362 dage om året.

Følg pressemeddelelser fra Planetarium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Planetarium

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye