DI: Hvor skal de ældre i Storkøbenhavn bo?
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Tårnby, Rødovre, Herlev og Gladsaxe kommuner steget med mindst 40 procent, viser nye tal. I Ishøj og København er stigningen helt oppe på over henholdsvis 50 og 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.
Der bor i dag cirka 16.250 ældre over 80 år i København. I 2040 vil tallet stige til cirka 26.400 ældre. En stigning på næsten 63 procent på 15 år.
Samme udvikling ses i Tårnby, Rødovre, Herlev og Gladsaxe kommuner, hvor antallet af ældre over 80 år stiger med mindst 40 procent. I Ishøj ligger stigningen på hele 53 procent.
Det viser nye tal fra Dansk Industri.
- De her tal bør få alarmklokkerne til at ringe i rigtig mange kommuner. Hvordan vil de sikre, at der er plejehjemspladser nok til så mange flere ældre over 80 år? En ting er, at der skal være penge i kommunekassen til at bygge de mange plejehjemspladser. Men der skal også være plads i anlægsrammen, og her plejer kommunerne i forvejen at have svært ved at få plads til de mange bygge- og anlægsprojekter, som de har på ønskelisten, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen.
Hvert år aftaler landets 98 kommunerne med staten, hvor meget de må bruge på byggeri, anlæg og vedligeholdelse. Den enkelte kommune er derfor underlagt en ramme for, hvor mange penge den må bruge på f.eks. at bygge og renovere plejehjem eller vedligeholde det kommunale vejnet.
- Ved at lade private aktører bygge og drive friplejehjem, kan kommunerne i Storkøbenhavn bruge deres del af anlægsrammen på f.eks. at vedligeholde vejene, forebygge oversvømmelser og andre ting, som også er nødvendigt at tage hånd om, siger Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden.
I både Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastrup, Hvidovre, Gladsaxe og Gentofte stiger antallet af ældre over 80 år med mindst 30 procent.
- Ud over at der er behov for flere plejehjemspladser, er vi allerede i dag ramt af, at der ikke er hænder nok til at besætte de mange jobs i netop ældreplejen. Derfor bliver der også behov for offentlig-privat samarbejde om udrulning af velfærdsteknologi, som kan være med til at sikre, at de ansatte kan tage sig af det, de er bedst til, mens teknologien klarer ruteplanlægningen eller dokumentationsarbejdet, siger Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden.
I Lyngby-Taarbæk og Brøndby kommuner er private aktører i gang med at etablere friplejehjem.
- Ved i højere grad at åbne døren for private aktører, får borgerne mulighed for at vælge et alternativ til de kommunale tilbud. Det skaber samtidig gode forudsætninger for erfaringsudveksling, nytænkning og sund konkurrence på tværs af de forskellige plejehjem, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen og tilføjer:
- Jeg kan derfor kun opfordre de lokale politikere i Storkøbenhavn til at tænke det ind i deres planlægning allerede i år. Og nu hvor der lige om lidt er kommunalvalg, er det oplagt, at kommunalpolitikerne melder ud, hvordan de vil løse udfordringen med op mod 60 procent flere ældre over 80 år.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen, telefon 40 46 47 90
Regional konsulent for DI Hovedstaden Nils Askær-Hune, telefon 52 19 68 48
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Links
For yderligere information om DI Hovedstaden: Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321.
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
DI slår alarm: Københavnske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står hovedstadsområdet over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI slår alarm: Nordsjællands folkeskoleelever har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Nordsjælland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI Karrieredag ruller ud på gymnasier over hele landet22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange gymnasieelever er i tvivl om deres fremtid. Derfor er der brug for en tættere dialog mellem de unge og virksomhederne. Det bliver en realitet på DI Karrieredag.
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum