Nyt digitalt værktøj hjælper virksomheder med at håndtere risici i forsyningskæden
Et nyt værktøj fra PTC kan via AI overvåge komplette forsyningskælder og pege på potentielle forsyningsstop, inden de indtræffer.

Softwarevirksomheden PTC (NASDAQ: PTC) lancerer nu Arena® Supply Chain Intelligence (SCI) - en ny feature til virksomheders produktlivscyklusstyring (PLM) og kvalitetsstyringssystem (QMS). Ved løbende at scanne efter ændringer i forsyningskæden reducerer Arena SCI™ risikoen for eksempelvis forsyningsstop ved at bygge AI-drevet komponentovervågning direkte ind i produktudviklingsprocessen.
Virksomheder kan dermed bruge Arena SCI til løbende at overvåge elektroniske komponenter og identificere risici i forsyningskæden. Når der identificeres risici, giver Arena SCI et overblik over situationen og foreslår alternative komponenter baseret på teknisk kompatibilitet. Det gør det muligt for udviklings- eller indkøbsafdelingen at træffe mere informerede indkøbsbeslutninger tidligere i produktudviklingsprocessen og forhindre forsyningsafbrydelser, før de påvirker produktionen.
Kan forebygge problemer i forsyningskæden
"Ved at levere leverandøroplysninger direkte ind i det cloud-baserede miljø, hvor designbeslutningerne træffes, forenkler Arena Supply Chain Intelligence samarbejdet mellem design- og udviklingsafdelinger og leverandører og hjælper dermed virksomheder med at forebygge problemer i forsyningskæden," siger David Katzman, General Manager for Arena og Onshape, PTC.
"Samarbejde med leverandører har altid været Arenas styrke, og SCI giver vores kunder nye muligheder for at opbygge modstandskraft. Vi planlægger at fortsætte med at udvikle SCI med flere AI-funktioner fremover,” tilføjer han.
Mere uforudsigelighed
Arena SCI bruger komponentdata fra Accuris til at lave risikoanalyser og foreslå alternative komponenter. Det giver mulighed for hurtigere time-to-market og reducerer samtidig risikoen for uforudsete omkostninger.
"Vores teams er under konstant pres for at arbejde hurtigere, mens udfordringerne i forsyningskæden bliver mere uforudsigelige. Vi er nødt til at spotte risici tidligt og undgå dyre ændringer i sidste øjeblik for at overholde tidsplanerne. Arena SCI kan hjælpe os med at gøre det," siger Dan Freeman, Director of Hardware Engineering, Universal Audio.
Arenas cloudbaserede PLM- og QMS-løsninger bruges til produktudvikling, kvalitetsstyring og samarbejde i forsyningskæden hos næsten 1.500 producenter verden over - herunder Nutanix, Insulet og Enphase Energy. Siden købet af PTC har Arena udvidet til nye internationale markeder, lanceret over 16 produktversioner og etableret samarbejde med dusinvis af partnere for at hjælpe virksomheder og deres globale teams med at levere produkter af høj kvalitet hurtigere, mens de navigerer i markedsforstyrrelser. Med Arena og PTC's Onshape®-cloudbaserede platform til computerstøttet design (CAD) og produktdatastyring (PDM) introducerede PTC det første cloudbaserede CAD-PDM-PLM-tilbud, der understøtter tværfunktionel produktudvikling og reducerer de vanskeligheder, omkostninger og tekniske problemer, der ofte opstår, når man integrerer design- og udviklingssystemer.
For mere information om Arena Supply Chain Intelligence, besøg Arena SCI.
PTC, OnShape, Arena, Arena SCI og PTC-logoet er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende PTC Inc. og dets datterselskaber i USA og andre lande.
Kontakter
Greg Payne
gpayne@ptc.com
Om PTC
PTC (NASDAQ: PTC) er en global softwarevirksomhed, der gør det muligt for producenter og produktvirksomheder digitalt at transformere, hvordan de designer, fremstiller og servicerer de fysiske produkter, som verden er afhængig af. PTC har hovedkvarter i Boston, Massachusetts, og beskæftiger mere end 7.000 mennesker og støtter mere end 30.000 kunder over hele verden. For mere information, besøg www.ptc.com
Følg pressemeddelelser fra PTC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.