Forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge
Region Midtjylland har modtaget 407.300 kroner fra Salling Fondene til udstyr, der skal bruges i et forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge. Projektet udføres ved Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Lise Fischer Mikkelsen, læge og ph.d.-studerende skal i forskningsprojektet undersøge, hvordan man tidligere kan opdage forhøjet blodtryk hos børn. Målet er at styrke den tidlige indsats og på sigt forebygge hjertekarsygdomme i voksenlivet.
Projektet udføres i samarbejde med Aalborg Universitetshospital og sundhedsplejen i Herning, Holstebro og Aalborg kommune, og har fokus på at beskrive blodtryk hos børn, identificere risikofaktorer og forbedre tidlig opsporing og diagnosticering.
– Ved at blive klogere på, hvilke børn der er i risiko, kan vi sætte tidligere og mere målrettet ind. Det handler i sidste ende om at sikre flere borgere i Danmark sunde leveår, både som børn og voksne, siger Lise Fischer Mikkelsen.
Forhøjet blodtryk er nemlig et voksende problem blandt børn og unge, og hvis det ikke opdages og behandles tidligt, kan det føre til skader på hjerte, nyrer og kredsløb senere i livet. I voksenlivet er det en af de største risikofaktorer for blodpropper, hjerteanfald og slagtilfælde.
Vigtig anerkendelse af behovet for mere viden
– Donationen fra Salling Fondene er en vigtig anerkendelse af, hvor afgørende det er at forske i sygdomme, der kan starte allerede i barndommen, men ofte overses. Det giver os mulighed for at skabe ny viden med stor betydning for både børn og samfund, siger Luise Boch, forskningsleder ved forskningsafsnittet for Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup.
- Vi er glade for af at kunne støtte et projekt, der kan gøre en reel forskel for børns sundhed og trivsel. Ved at bidrage til tidligere opsporing af forhøjet blodtryk hos børn håber vi at kunne forebygge alvorlige helbredsproblemer senere i livet. Det er netop denne type forskning, der skaber varig værdi for både familier og samfund, siger Anders Hagh, bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.
Nøgleord
Kontakter
Forskningsleder Luise Borch
Tlf.: 2292 5502
E-mail: luimad@rm.dk
Læge og ph.d.-studerende Lise Fischer Mikkelsen
E-mail: lisehr@rm.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Akut hospitalsbehandling rykker hjem til borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune7.10.2025 11:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan nu tilbydes intravenøs antibiotika i eget hjem i stedet for at blive indlagt akut på Regionshospitalet Gødstrup.
Høreklinik åbner i Center for Sundhed i Holstebro i midten af 20266.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har den 24. september godkendt en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til flytning og åbning af en høreklinik i Center for Sundhed i Holstebro.
Holdet er sat til den nye lægeuddannelse i Gødstrup26.9.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Professor Torben Bæk Hansen er fra 1. oktober ansat som kursusleder på kandidatuddannelsen i medicin på Regionshospitalet Gødstrup.
Universitetsklinik for Hånd-, hofte- og knækirurgi blåstemplet for tredje gang i træk19.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Universitetsklinikken for Hånd-, hofte- og knækirurgi på Regionshospitalet Gødstrup blev etableret i 2015, og er blevet forlænget fem år mere.
Virtual reality skal forberede jordemødre og fødselslæger på traumatiske fødselsforløb11.9.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
ARBEJDSMILJØ: Et simuleret træningsforløb skal ved hjælp af virtual reality styrke jordemødre og fødselslægers evne til at klare modgang og forebygge traumer hos medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum