Danmarks Fiskeriforening: Nu skal der politisk ro om fiskeriet

I dag er der landet en politisk aftale om fremtiden for dansk fiskeri. Aftalen er først og fremmest en lettelse for fiskerierhvervet bredt set. For med aftalen er det en realitet, at indførelsen af CO2-afgiften på fiskeriet udskydes til 2029. Fra 2029 bliver afgiften indfaset med 50 pct. svarende til 375 kroner per ton CO2 – penge, der føres tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte. 

- Det er en lettelse, at der endelig er fundet en politisk løsning, hvor aftalepartierne erkender, at der ikke findes alternativer til det brændstof, vi bruger i dag, og som sikrer, at indtægterne fra afgiften føres tilbage til fiskerierhvervet, når afgiften indfases, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, der minder om, at fiskeriet grønne omstilling vil ske i takt med den øvrige skibsfart.  

– Vi vil gerne sende en meget stor tak til de politikere, der har kæmpet for at finde en model, der tager udgangspunkt i virkeligheden på havet og i havnene. Vi ved godt, at det ikke har været let at komme igennem med denne del af aftalen. Men alternativet havde været en katastrofe, og det er politisk ansvarligt, at man har erkendt det, siger Svend-Erik Andersen.  

Men der er også dele af aftalen, som mødes med stor bekymring. Beslutningen om at forbyde al trawlfiskeri i hele Bælthavet og i store dele af Kattegat vil få gå hårdt ud over kystfiskeriet fra de mindre fiskerihavne som Bagenkop, Grenå, Bønnerup, Østerby på Læsø og Gilleleje.  

– Uanset, hvad man mener om trawlfiskeri, så er det rygraden i dansk fiskeri. Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenå. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres, siger Svend-Erik Andersen. 

– Heldigvis har regeringen kæmpet for, at der bliver afsat midler til at hjælpe de fiskere, der med aftalen får trukket tæppet væk under sig. Regeringen er lykkedes med at afbøde konsekvenserne for Læsø. Men der er stadig fiskere, der ender som tabere, og de fiskere, der rammes hårdest, skal have mulighed for at forlade erhvervet på en ordentlig måde, siger Svend-Erik Andersen.   

Ifølge aftaleteksten ønsker man at skabe et mere mangfoldigt fiskeri, men Danmarks Fiskeriforening frygter, at aftalen stik imod intentionerne kommer til at skabe et mindre mangfoldigt fiskeri.  

– Aftalen går hårdt ud over bundgarnsfiskeriet i Danmark. Når kystfiskerne hverken må fange ål, stenbider, aborre eller havørred, er der ikke meget tilbage. Jeg har svært ved at forstå de partier, der har kæmpet for nærmest at forbyde det skånsomme bundgarnsfiskeri. Det er de samme politikere, der ellers kun taler pænt om netop kystfiskeriet. Men det er altså mere end svært at være kystfisker, når de samme politikere forbyder fiskeriet efter de arter, som lever ved kysterne, og når de går til forhandlinger om erhvervsfiskeriet for at reservere mange af kystfiskernes arter til lystfiskere, siger Svend-Erik Andersen.  

Danmarks Fiskeriforening ser frem til at skulle deltage i det nye fiskeripartnerskab, som skal hjælpe med at få den politiske aftale til at blive til virkelighed. Det betyder også, at der ligger en stor indsats og venter, og derfor er det vigtigt, at der er partier med i aftalen, som ønsker at styrke og udvikle fiskeriet.  

Men det er også vigtigt, at der nu kommer arbejdsro og klarhed om vilkårene i dansk fiskeri, efter at erhvervet har været igennem brexit, forhandlinger om Danmarks havplan, den grønne skattereform og nu denne fiskeriaftale.  

– Det er helt afgørende, at fiskeriet får ro. Det er ikke holdbart for nogen branche konstant at skulle frygte nye politiske beslutninger, som vender op og ned på vilkårene. Det gør det svært at tiltrække arbejdskraft og svært at gøre fiskeriet attraktivt for unge mennesker, og det skaber usikkerhed i forhold til finansiering. Nu skal der simpelthen ro på, siger Svend-Erik Andersen.