Gode råd til køreferie i elbil
3.7.2025 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.

Cirka 15 procent af den danske bilbestand er udgjort af elbiler, og det betyder, at en god del af dem, der kører på ferie, højst sandsynligt også er elbilister. Elbilen kan bruges både på kortere og længere ture, da der er god ladeinfrastruktur i Danmark, og efterhånden også i resten af Europa. Som med de fleste rejser kan det være en fordel at gøre sig nogle overvejelser, inden man sætter sig i bilen og kører mod feriedestinationen. Her er Mobility Denmarks bedste tips til en god kør-selv-ferie i elbil.
1. Bilen kender vejen til næste opladning
Det kan være en fordel at lære bilens styresystem at kende. For eksempel vil kortet typisk kunne vise, hvor det nærmeste ladepunkt er, men alt efter bilen kan der være mange behjælpelige funktioner. Det er derfor en god idé at kende til dem, inden turen starter.
2. Lade-apps til turen
Der findes flere apps til opladning, som er praktiske at have med på turen. Alt afhængig af hvilken app der er tale om, vil den kunne oplyse om priser, gøre betalingen nemmere og vise vej til den nærmeste lader. Undersøg også, om det er nødvendigt at oprette en profil hos de forskellige ladevirksomheder inden rejsen.
3. Tøm ikke batteriet helt
Undgå at lade batteriet komme under 10-20 procent af dets maksimale kapacitet. En god reserve giver ekstra sikkerhed og ro i maven, når man ved, at man sagtens kan nå til en ladeplads. Samtidig giver det også mulighed for, at man eventuelt kan køre videre til næste ladeplads, hvis man støder på kø.
4. 80 procent kan være nok
Man kan undlade at lade bilen mere end 80 procent op. De sidste 20 procent tager forholdsmæssigt længere tid at lade, og derfor kan man i stedet vælge at fortsætte rejsen. På den måde får man lidt flere, men kortere ladepauser i stedet for færre, men længere opladninger.
5. Planlæg opladningen
Det er en god idé at lægge en plan, inden man kører, for hvor og hvornår der skal lades. På den måde kan pauserne placeres på fordelagtige tidspunkter, og der er bedre mulighed for at undersøge, hvilken ladelokation der passer til behovet.
6. Undersøg destinationen: Hvor kan man lade?
Det kan blive en udfordring, hvis der ikke er gode muligheder for opladning, hvor ferien skal holdes. Det kan derfor være en god idé at undersøge forholdene ved destinationen, hvad enten der er tale om hotel, feriehus, campingplads eller noget fjerde. Det samme gælder for planlagte overnatninger undervejs – undersøg, om det valgte sted har en ladeboks, så bilen kan lade natten over.
7. Omfavn pauserne
Vigtigst af alt er det at omfavne pauserne. Elbilen skal oplades nu og da, og det kan tage noget tid at få strøm på igen, men det bliver hurtigt en succes, hvis pauserne kan nydes. Betragt det som en mulighed for at strække benene oven på køreturen eller for selv at få ladet op med en kop kaffe eller en bid mad, inden turen fortsætter.
Nøgleord
Kontakter
Allan Skytte ChristensenCheføkonomMobility Denmark
Tlf:28409844asc@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Elbilerne stormer frem: Nu kører 700.000 på de danske veje10.9.2026 07:05:35 CEST | Pressemeddelelse
På under fem måneder er der kommet 100.000 flere elbiler i Danmark. Men nye afgiftsstigninger kan træde hårdt på bremsen.
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere1.9.2026 07:06:54 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne satte ny rekord i august. Men allerede fra årsskiftet risikerer nye afgifter at gøre elbiler dyrere. Mobility Denmark opfordrer regeringen til at fjerne registreringsafgiften på elbiler én gang for alle.
Danmark i førerposition på det nordiske bilmarked11.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget gik frem i hele Norden i juli. Danmark har haft den klart stærkeste vækst i bilsalget mellem de nordiske lande i årets første syv måneder.
Ny rekord: 97% af nye biler til private i juli var elbiler1.8.2026 12:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Også over sommeren dominerede elbilen det danske bilsalg med en ny rekord.
Over 1,2 millioner nye elbiler i EU i første halvår23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte nye bil i EU var elektrisk i årets første seks måneder, og Danmark fastholder sin position som det land med den højeste elbilandel blandt medlemslandene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum