Et stærkere EU begynder med en stærkere life science-sektor
EU har onsdag fået sin første life science-strategi, og med et solidt fokus på at forbedre konkurrenceevnen, er der grund til at glæde sig over de ambitioner, der er lagt for dagen med strategien, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

EU-Kommissionen har i dag for første gang lanceret en samlet europæisk life science-strategi, som med egne ord skal gøre EU til det mest attraktive sted i verden for life science i 2030. Og den ambition bliver modtaget med meget stor tilfredshed hos Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
“Europas konkurrenceevne er under pres. I en tid med store krav til strategisk autonomi, vækst og forsyningssikkerhed er det vigtigt, at Europa er et attraktivt sted for life science-industrien at investere, udvikle og innovere, til gavn for både Europas konkurrencekraft og ikke mindst patienterne. Og det skal den nye strategi bidrage til," siger hun.
I strategien hæfter Ida Sofie Jensen sig især ved forslaget om en investeringsplan for klinisk forskning, som skal fremme vilkårene for de kliniske forsøg, der gennemføres i flere lande og skabe en mere ensartet forskningsstruktur.
“Europa presses i den globale konkurrence om at tiltrække kliniske forsøg af både USA og Kina, så der er behov for at vi får løftet baren,” understreger hun.
Strategien har også et fokus på den grønne omstilling, som Ida Sofie Jensen kvitterer for:
“Ved at styrke life science-sektoren styrker vi også den grønne omstilling – og synergien mellem begge dele vil bidrage til at styrke EU’s konkurrenceevne,” siger hun.
Forslaget om at oprette et netværk mellem de europæiske ekspertcentre inden for de nye typer avancerede terapier (ATMP'er), der skal sikre vidensdeling og koordination, modtages også positivt.
“Det er et forslag, som vi fra Lifs side bragte til bordet i forbindelse med Life Science-rådets anbefalinger til EU, og det er godt at se, at det nu er en del af strategien,” siger Ida Sofie Jensen og tilføjer:
“Hvis det skal lykkes Europa at genvinde sin globale position inden for life science, skal vi sætte barren højt via fokus på hele økosystemet fra forskning, produktion og innovation. Det handler om, at innovationskraften på sundhedsområdet skal styrkes, så Europa bliver bedre til at favne de nye teknologiske muligheder inden for klinisk forskning, specialiserede behandlinger, personlig medicin, avancerede terapier, sundhedsdata og AI, og det taler denne strategi ind i,” siger Ida Sofie Jensen.
Hun roser også strategien for netop et stærkt fokus på koordination.
“Med inspiration fra de gode danske erfaringer i regi af den danske life science-strategi har Lif foreslået, at der sker en strukturel forankring af samarbejdet og koordineringen indenfor life science i EU-kommissionen. Derfor er det meget positivt at se, at EU-Kommissionen vil oprette en life science-koordinationsenhed, som netop har dedikeret fokus på at styrke dialogen og samarbejdet på tværs.”
Behov for mere fokus på anvendelse
Skal man have de lidt kritiske briller på, så efterlyser Ida Sofie Jensen særligt to ting mere i forhold til strategien:
“Det er vigtigt, at der prioriteres nye ressourcer til gennemførelse af strategien. Selvom der nævnes finansiering via EU-programmer, ser det ikke ud til, at der følger nye midler med selve strategien,” siger hun og tilføjer:
“Vi bakker op om strategiens hovedmål: at EU skal være verdens mest attraktive sted for life science inden 2030. Og vi er glade for, at strategien har fokus på hele økosystemet, inklusiv en ambition om hurtig og effektiv markedsadgang for life science innovationer. Men vi kunne ønske os nogle mere konkrete og effektive initiativer til at sikre det. Samtidig er det vigtigt, at forslaget om fælles indkøb tilrettelægges intelligent og transparent, så de realiserer målene om bedre adgang og konkurrenceevne,” siger Ida Sofie Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkCarsten BlæsbjergPublic Affairs chef, Lif
Tlf:26 25 44 31cb@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif kan se ambitionerne med de 11 nye industriparker, men peger på en række udfordringer, der skal løses28.10.2025 16:09:33 CET | Pressemeddelelse
Industriparker er en vigtig hjælp til produktionsvirksomhederne i Danmark. Man skal dog huske national koordinering og investeringer i infrastruktur samtidig, påpeger Lif.
Lif om regeringens forskningsudspil: Det er godt med en langsigtet strategi22.10.2025 16:24:15 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange gode elementer i regeringens forskningsudspil, der blev fremlagt i dag. Især prioriteringen af de langsigtede strategiske investeringer inden for sundhed og life science, vækker glæde hos Lif, Lægemiddelindustriforeningen.
Vismandsrapport bekræfter medicinalindustriens tyngde21.10.2025 14:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Medicinalindustrien har en afgørende betydning for dansk økonomi, viser den seneste rapport fra De Økonomiske Råd, men det kræver handling at fastholde den, advarer Lif.
Ny aftale holder priserne i ro på apoteksmedicin30.9.2025 15:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der fastholder prisloftet på apoteksmedicin. Det skal skabe forudsigelighed for forbrugerne og begrænse væksten i regionernes udgifter til medicin.
Ét år efter Draghi-rapporten: Europa har ikke forstået alvoren18.9.2025 12:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Ét år efter anbefalingerne om at styrke EU’s konkurrenceevne er dommen over den faktiske fremgang nedslående. Europa bevæger sig alt for langsomt, og det mere end haster med flere investeringer i innovation og at sikre bedre vilkår for strategiske sektorer som lægemiddelindustrien, mener Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum