Vejdirektoratet

Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille

Del

T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.

Trafiklyset gør det lettere for bilister at svinge ud fra Merløsevej til Sorøvej. Foto: Vejdirektoratet
Trafiklyset gør det lettere for bilister at svinge ud fra Merløsevej til Sorøvej. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har færdiggjort ombygningen af T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej, hvor der flere gange er sket ulykker, når venstresvingende biler fra Merløsevej er kollideret med trafikken på Sorøvej.

Siden december sidste år har Vejdirektoratet været i gang med at ombygge T-krydset til et lysreguleret kryds med et nyt helleanlæg. Trafiklyset i krydset gør det lettere for bilister at svinge ud fra Merløsevej, når der er tæt trafik på Sorøvej, og det mindsker risikoen for uheld.

”Med trafiklyset er der kommet bedre styring af trafikken på Sorøvej, så trafikanterne lettere kan svinge ud fra Merløsevej. Vi forventer, at det kommer til at have stor betydning for trafiksikkerheden i krydset,” siger projektleder Ditte Bøgh Asaa fra Vejdirektoratet.

Som en del af ombygningen af krydset har det været nødvendigt at lukke indkørslerne til boligerne tættest på krydset. De berørte boliger har i stedet fået anlagt en ny adgangsvej, hvorfra udkørsel kan ske på en mere sikker måde.

Ombygningen af T-krydset er finansieret igennem puljen til land og by, som er en del af Infrastrukturplan 2035.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye