Spies

Salget af rejser steg med knap 50 procent hos Spies: Danskerne flygter fra udsigten til ustadigt sommervejr

Del

Den solrige danske sommer er flygtig og med udsigten til ustadigt vejr igen i næste uge, booker danskerne markant flere rejser hos Danmarks største rejsearrangør, Spies.

Spies' Sunwing Kallithea på Rhodos - et af favorithotellerne blandt børnefamilier
Spies' Sunwing Kallithea på Rhodos - et af favorithotellerne blandt børnefamilier PR

Det varme danske sommervejr er på retur igen – og det afspejles med det samme i bookingerne af solrejser hos Danmarks største rejsearrangør, Spies. Her kan man tydeligt mærke, hvordan danskerne med det samme reagerer på de grå skyer og regnfulde udsigter for skolesommerferiens anden uge: Alene i går, mandag den 30. juni, blev der således booket hele 47 procent flere rejser end på samme dag sidste år.

“Vi ser det gang på gang: Når vejret herhjemme er ustabilt, bliver lysten til sydens sol markant større – og danskerne er hurtige til at trykke ‘bestil’,” siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies og tilføjer:

“Lige nu er der nogle lune dage i vente, men op til årets absolut største ferierejseuge, uge 28, lover prognoserne igen gråvejr, regn og lavere temperaturer – og det sætter for alvor skub i salget af de sidste sommerrejser.”

Børnevenlige hoteller hitter
Mallorca, Cypern og Rhodos ligger i toppen af salgslisten, og det er især børnefamilierne, der rykker hurtigt. Salget til Spies’ populære familiehoteller, Sunwing og Ocean Beach Club, er steget med over 20 % sammenlignet med samme tid sidste år.

“Det er tydeligt, at mange børnefamilier nu flygter fra det kommende regnvejr for at sikre sig sol og strand i sydens varme – men uden at gå på kompromis med komfort og børnevenlige rammer,” siger Sofie Folden Lund.

Hos Spies går turen for de fleste til Middelhavslandene – med klassikere som Mallorca, Kreta, Rhodos og Cypern i top. Her får gæsterne masser af sol og sommer, men slipper for ekstreme temperaturer.

“Selvom det er varmt i Sydeuropa lige nu, så ligger langt de fleste af vores sommerrejsemål ved vandet på øerne, hvor det lufter. Det betyder, at vi ikke rammes i samme grad af de højeste hedebølger, som man ser i storbyerne på fastlandet i Spanien, Portugal, Frankrig og Italien. Vores gæster søger afslapning ved poolen og havet, hvor man nemt og hurtigt kan køle sig ned,” fortæller Sofie Folden Lund, der også melder om stor interesse for værelser med egen pooladgang.

Nøgleord

Kontakter

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye