Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus
2.7.2025 07:03:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.

Selv den bedste ferie kan få en bitter eftersmag, hvis du får andet end sol på kinderne og souvenirs med hjem. For væggelus rejser let – og gemmer sig gerne i kufferten. Bor du til leje, kan de små blinde passagerer blive et dyrt bekendtskab, hvis du ikke hurtigt giver din udlejer besked.
"Som lejer har man pligt til at informere sin udlejer, hvis man opdager væggelus. Det er afgørende for at få problemet håndteret her og nu – og for at undgå selv at hæfte for udgifterne, hvis skadedyrene når at sprede sig," siger Simone Ørum Holmbo, underdirektør i EjendomDanmark.
Tætte boligforhold er lig med større risiko
Om dagen gemmer væggelusen sig helst i revner og sprækker – for eksempel i lamelgardiner, under madrasser eller lignende steder.
Risikoen for spredning er størst i etageejendomme, hvor mange lejligheder ligger tæt. Her kan et enkelt tilfælde hurtigt brede sig til naboerne, hvis ikke der gribes ind i tide.
”Problemet er stadig begrænset, men hos EjendomDanmark oplever vi hvert år en stigning i antallet af henvendelser om væggelus i sommermånederne – og det er uden tvivl noget, man bør tage alvorligt,” siger Simone Ørum Holmbo.
Forebyggelse er den bedste bekæmpelse
Væggelus kan gemme sig i månedsvis, og det gør dem svære at bekæmpe. Selvom man tror, problemet er løst, kan de stadig dukke op igen på et senere tidspunkt, lyder det.
”Det bedste, man kan gøre, er at forebygge. Væggelus er svære at slippe af med, men der er nogle helt konkrete ting, man kan gøre for at undgå at få de ubudne gæster med hjem fra ferien.”
Sådan undgår du at få væggelus
-
Undgå at stille din kuffert på eller under sengen, når du bor på hotel
-
Pak dit tøj ned i poser
-
Vask tøjet ved høj varme, når du kommer hjem – eller læg det i fryseren i to døgn
-
Vær opmærksom på sorte aftegninger under sengen og i madrassens samlinger
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum