Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”
1.7.2025 10:49:17 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) får en ny institutleder med et stærkt kendskab til både instituttet og universitetet, for Per Svejstrup har været et kendt ansigt på IFRO i mange år. Nyligt som konstitueret institutleder siden 1. januar i år, og før da som mangeårig viceinstitutleder for undervisning. Derfor er det med stor faglig erfaring og et dybtgående kendskab til instituttets styrker og udfordringer, at Per Svejstrup træder ind i rollen.
Dekanen for det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Bo Jellesmark Thorsen fortæller, hvorfor Per Svejstrup var den rette person til jobbet:
- Jeg er meget glad for at byde Per Svejstrup velkommen som IFROs nye institutleder. IFRO er et centralt institut i Danmark og på KU inden for forskning og uddannelse og i særdeleshed også for KUs ambition om at være til gavn for flere. Her særligt for en bæredygtig udvikling. Per befinder sig solidt og hjemmevant i IFROs værdier og kultur, og han står derfor rigtigt godt til at bringe IFRO videre i samarbejde med IFROs forskere, ansatte og studerende.
Per Svejstrup fortæller om sine bevæggrunde og tanker om sin nye rolle:
Hvad fik dig til at søge stillingen?
- Jeg er virkelig beæret og også lidt fyldt af ærefrygt over, at jeg får muligheden for at træde ind i rækken af markante ledere på IFRO. Det er med begejstring og samtidig med visheden om, at jeg kan videreudvikle den usædvanligt gode gænge, som IFRO befinder sig i. IFRO er, hvor jeg arbejdsmæssigt føler mig hjemme, og hvor mit hjerte ligger. Jeg ved, at god ledelse ikke handler om selv at være den bedste til alt, men om at sætte det rigtige hold og vide, hvem der er væsentlige ressourcepersoner.
Hvad vil du særligt have fokus på som institutleder?
- Jeg kommer med grundværdier om ærlighed, tydelighed og ordentlighed i den måde, som IFRO skal udvikle sig på. Jeg vil sætte rammer og skabe klare forventninger, så vi kan vedligeholde et fælles værdigrundlag – noget jeg ser som en særlig vigtig ledelsesopgave i en organisation med selvstændige beslutningstagere. IFRO skal være "et godt sted at være, et godt sted at lære", som min søns skole har som motto. Rækkefølgen er ikke ligegyldig. Hvis man ikke trives, kan man ikke præstere.
Hvad drømmer du om for IFRO på lang sigt?
- Jeg glæder mig i særlig grad til, at vi på instituttet sammen skal værne om og videreudvikle de værdier og den ånd, der gør IFRO til noget særligt. IFRO er et sted, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Hvor der er respekt for forskellighed, og hvor forskellighed ses som en styrke. Jeg vil arbejde for, at IFRO udnytter sin faglige diversitet endnu mere – fx ved at blande metodiske kompetencer og bruge forskellighederne aktivt til at styrke vores rolle i tidens store samfundsdagsordener.
Resume: Per Svejstrup
Ansættelser
- 2025–: Konstitueret institutleder, IFRO
- 2012–: Viceinstitutleder for undervisning, IFRO
- 2016: Konstitueret institutleder (3 måneder), IFRO
- 2009–2012: Sektionsleder, International Økonomi og Politik, IFRO
- 2009–: Lektor, IFRO
- 2008-2009: Institutleder, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU
- 2005–2009: Lektor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU
- 2001–2004: Sektionsleder, Økonomi, Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- 2001–2003: Viceinstitutleder, Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- 2000–2004: Lektor, Institut for Økonomi, Skov og Landskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- 1998–2000: Adjunkt, Økonomisk Institut, KU
- 1997: Adjunkt, Økonomisk Institut, Odense Universitet
Uddannelse
- 1998: Ph.d. i økonomi, Aarhus Universitet
- 1995: cand.oecon., Aarhus Universitet
- 1993–1997: Ph.d.-studerende (4+4) i økonomi, Aarhus Universitet
- 1993–1994: M.Sc.-studerende i økonomi, University of Warwick, England
- 1989–1993: Økonomistuderende, Aarhus Universitet
- 1986–1989: Silkeborg Amtsgymnasium
Nøgleord
Kontakter
Bo Jellesmark Thorsen
Dekan
Telefon: 35 33 17 00
E-mail: dekan@science.ku.dk
Mathilde Elisabeth Merolli
Kommunikationsrådgiver
Telefon: 35 33 46 70
Mail: mathilde@adm.ku.dk
Billeder
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

