Michel Lycoops overtager AKKC-restaurant og vinder forpagtningsaftale
1.7.2025 08:30:00 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Han har været en del af ejergruppen de sidste fire år, men fremadrettet er det kun den erfarne kok og forretningsmand Michel Lycoops, der vil fungere som restaurantdirektør og ejer i AKKC Restaurant ApS. Michel Lycoops har samtidig vundet udbuddet af forpagtning og forplejning i Nordjyllands største kongres- og kulturhus for de kommende fire år – en position, der altid har været hans store drøm.

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) bliver årligt besøgt af flere end en halv mio. gæster, og Nordjyllands største kongres- og kulturhus er kendt for sit høje niveau – også når det kommer til bespisning. Derfor glæder man sig lige nu over, at det bliver den erfarne og talentfulde Michel Lycoops, der fremadrettet overtager solopositionen som restaurantdirektør i AKKC Restaurant ApS og har vundet den forpagtnings- og forplejningsaftale, der er rammesat til de kommende fire år – med mulighed for forlængelse. Forpagtningskontrakten blev udbudt offentligt i marts 2025 med opstart til sommer.
- Gennem de sidste fire år har Michel været en del af ejerne af vores AKKC-restaurant, og har naturligvis været meget i huset. Derfor har vi haft et tæt og udbytterigt samarbejde, som jeg glæder mig over, skal fortsætte. Michel deler visionerne for, hvad AKKC vil og skal levere for vores gæster, for medarbejderne og for arbejdet med bæredygtighed. Så jeg ser meget frem til alt det, vi kan udrette i tæt samarbejde, siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Den store drøm
For Michel Lycoops er det en glædens dag endelig at kunne løfte sløret for, at det er ham, der har vundet det nye udbud i AKKC, og at han som ejer og restaurantdirektør fremadrettet vil drive restaurationen i AKKC videre, og dermed vil forestå opgaverne i forbindelse med den udbudte kontrakt.
- Forpagtningen i AKKC har altid været min store drøm. Det er en helt særlig og magisk oplevelse, når det hele spiller, og de mange forskellige faggrupper i huset arbejder sammen om at skabe uforglemmelige oplevelser for gæsterne. Og så er AKKC jo det største, der er i Nordjylland på den front, så det er virkelig særligt for mig, fortæller Michel Lycoops.
Michel Lycoops ejede både Mad Med Mest i Vejgaard og AKKC Restaurant ApS i en årrække sammen med parret Mette Nygaard Klausholm og Stefan Klausholm Petersen. Da de alle tre frasolgte Mad Med Mest til Jespers Torvekøkken tilbage i 2024, arbejdede Michel Lycoops fortsat videre i en periode for at være med til at skabe en god overgang.
Nu har han til gengæld valgt at lægge sit fulde fokus på arbejdet i AKKC med overtagelsen fulde ejerskab af AKKC Restaurant ApS. Og med forpagtningsaftalen med AKKC er der høje ambitioner om at fortsætte det høje niveau og videreudvikle på nye, kreative idéer.
- Mit mål er helt klart, at vi i fællesskab med AKKC skal skabe Nordjyllands bedste arbejdsplads. Vi er derudover allerede gået i gang med at arbejde på vores visuelle udtryk på både mad og omgivelser, ligesom mit hjerte, i lige så høj grad som AKKC’s, banker for at arbejde med bæredygtighed. Så jeg glæder mig virkelig, siger Michel Lycoops.
Kontakter
Nicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkMichel LycoopsAKKC Restaurant ApS
Tlf:42334643mily@akkc.dkBilleder
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
AKKC’s første messe i Nuuk blev en succes13.5.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge afviklede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) Grønlands nye messe for fiskeri, fangst og innovation i Nuuk. Og med det gode samarbejde mellem grønlandske og danske aktører, mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
Første ArcticExpo blev en succes8.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
AKKC slår rekord i affaldsindsamling: 75 kilo på halvanden time17.4.2026 07:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 13. april snørede medarbejdere fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) skoene og trak i handskerne, da de deltog i Danmarks Naturfredningsforening landsdækkende projekt ’Affaldsindsamlingen’. Resultatet blev intet mindre end en rekord. På blot halvanden time indsamlede holdet hele 75 kilo affald.
Ny messe i Nuuk: Alle standpladser er solgt14.4.2026 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. til 7. maj 2026 slår Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Kommuneqarfik Sermersooq dørene op for ArticExpo i Nuuk – Arktis' nye samlingspunkt for fiskeri, fangst og innovation. Og allerede nu oplever arrangørerne så stor interesse for messen, at alle standpladser er udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

