Øresundsbron

Kongeligt skær og fremtidshåb på Øresundsbrons 25-årsdag

Del

Øresundsbrons 25-års jubilæum blev fejret med kongelige gæster fra Danmark og Sverige – og en hyldest til den fælles region, som broen har bidraget til på tværs af Øresund.

Sådan blev 25-årsfejringen markeret på begge sider af broen.

Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark og Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige mødtes på Peberholm i forbindelse med Øresundsbrons 25-års jubilæum.
Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark og Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige mødtes på Peberholm i forbindelse med Øresundsbrons 25-års jubilæum. Tomaz Lundstedt/Øresundsbron

Med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige blev Øresundsbron fejret højtideligt på begge sider af forbindelsen.

Medier kan frit downloade billeder og klip fra fejringen den 1. juli: https://public.skyfish.com/p/oresundsbron/2542943


Siden åbningen i år 2000 har Øresundsbron spillet en central rolle i at forbinde Danmark og Sverige – menneskeligt, kulturelt og økonomisk.

Øresundsbrons administrerende direktør Linus Eriksson åbnede fejringen på Luftkastellet i Malmø med en velkomsttale, hvorefter blandt andre Sveriges EU- og Nordensminister Jessica Rosencrantz (M) og Danmarks transportminister samt minister for Nordisk samarbejde Thomas Danielsen (V) holdt taler.

Et højdepunkt under ceremonien var det kunstneriske værk "Bridging The Gap", en musikalsk og scenisk hyldest til regionen skabt af Teatergrad. Forestillingen inkluderede musik, sang, dans og poesi fra begge sider af Øresund – med optrædener fra blandt andre Dreamers’ Circus med danske og svenske kunstnere, danserne Linn Fletcher og Astrid Grarup Elbo samt værterne Malin Römer Brolin-Tani og Thomas Chaanhing.

Uden for Luftkastellet blev en gave til offentligheden afsløret i form af to kikkerter, der giver mulighed for at få et nærmere blik på nabolandet. I forbindelse med dette holdt Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) og Øresundsbrons salgs- og markedsdirektør Berit Vestergaard taler.

Derefter kørte de to kongepar i kortege over Øresundsbron med et stop på forbindelsens kunstige ø, Peberholm – præcis 25 år efter, at Sveriges kongepar og Danmarks daværende regentpar mødtes der under broens indvielse.

Efter en kort reception med blandt andre Øresundsbro Konsortiets bestyrelsesformand Lars Ljungälv og de kongelige gæster afsluttedes dagen på Amager Strandpark. Her fik H.M. Kong Frederik X og H.M. Kong Carl XVI Gustaf lov til at afsløre jubilæumsgaven på den danske side, som ligeledes bestod af to kikkerter med udsigt over sundet, broen og nabolandet. Ved ceremonien deltog Københavns overborgmester Lars Weiss og Øresundsbrons salgs- og markedsdirektør Berit Vestergaard.

Uddrag fra tale af bestyrelsesformand Lars Ljungälv:

”Dette jubilæum er ikke blot en anledning til at fejre, men også en mulighed for at se fremad – mod fremtidigt samarbejde, bæredygtig infrastruktur og fortsat nærhed i vores region.

Siden indvielsen i år 2000 er broen blevet mere end en transportvej. Den er et levende symbol på åbenhed, integration og regional udvikling. Den har forbundet arbejdsmarkeder, universiteter, familier – og vigtigst af alt, mennesker.”

Uddrag fra tale af Øresundsbrons administrerende direktør Linus Eriksson:

”For 25 år siden lå de bedste år foran os. Jeg er overbevist om, at det stadig er tilfældet. De bedste år i Øresundsregionens historie og samarbejdet mellem Sverige og Danmark ligger foran os. Vi har kun set begyndelsen tage form her bag os.

Titusinder flere vil få arbejde på den anden side. Familier vælger at slå sig ned, unge studerer, og iværksættere starter nye virksomheder – og udvikler deres forretninger. Desuden finder endnu flere mennesker kærligheden på den anden side. Er det ikke smukt? Broen er smuk. Den er det, der binder os sammen.”

Uddrag fra tale af salgs- og markedsdirektør Berit Vestergaard:

”Gennem årene har broen gjort afstande mindre og naboskabet større. Den har forbundet mennesker, hverdagsliv og fremtidsdrømme.

Jubilæumsgaven bidrager til netop dette. At skabe plads til nye perspektiver, der måske får os til at se lidt mere åbent og nysgerrigt – både på vores nabo og det, der findes på den anden side.”

Ved afsløringen af Øresundsbrons jubilæumsgaver, som blev indviet på begge sider af sundet.

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt presseansvarlige:

Links

Om Øresundsbron

Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye