Unic Air klar med verdensnyhed: Ventilationsaggregat med integreret varmepumpe baseret på naturligt kølemiddel

Del

COOLHEAT fra aarhusianske Unic Air sætter med ét en helt ny standard for energieffektiv ventilation og opvarmning.

Kølemidlet CO₂ i COOLHEAT er fri for PFAS, det er ikke syntetisk og har ingen flourgasser – og er dermed ikke omfattet af EU’s F-gasforordning, der udfaser de fleste syntetiske kølemidler med høj klimapåvirkning allerede fra 2027.
Kølemidlet CO₂ i COOLHEAT er fri for PFAS, det er ikke syntetisk og har ingen flourgasser – og er dermed ikke omfattet af EU’s F-gasforordning, der udfaser de fleste syntetiske kølemidler med høj klimapåvirkning allerede fra 2027.

Med lanceringen af COOLHEAT tager Unic Air endnu et teknologisk kvantespring. Den nye produktserie kombinerer ventilation, opvarmning og køling i ét samlet aggregat – og som de første i verden er Unic Air nået i mål med at udvikle en løsning med en integreret reversibel varmepumpe, der udelukkende benytter det naturlige kølemiddel CO₂.

Det banebrydende aggregat er resultatet af flere års målrettet udviklingsarbejde og markerer samtidig et vigtigt skridt i retning mod fremtidens bæredygtige byggeri. Unic Airs løsning imødekommer både markedets skærpede krav til energieffektivitet og ønsket om teknologier, der lever op til blandt andet DGNB-certificeringer og ambitioner om fossilfri drift.

– Med COOLHEAT har vi skabt noget helt unikt: en komplet ventilationsløsning med integreret varmepumpe, der bruger et naturligt kølemiddel i stedet for de almindelige syntetiske kølemidler, som belaster miljøet ved udslip. Vi har arbejdet målrettet på at udvikle både varmepumpeteknologi og styring fra bunden – det er en stor teknisk milepæl for os som virksomhed, og den er samtidig et vigtigt element i forhold til at mindske det miljømæssige aftryk, siger Henrik Hejlemann Jensen, CEO og medejer af Unic Air.

En løsning til fremtidens byggeri

Kølemidlet CO₂ i COOLHEAT er fri for PFAS, det er ikke syntetisk og har ingen flourgasser – og er dermed ikke omfattet af EU’s F-gasforordning, der udfaser de fleste syntetiske kølemidler med høj klimapåvirkning allerede fra 2027. Ved udslip er miljøpåvirkningen markant lavere end ved brug af traditionelle kølemidler som eksempelvis R-410A, der har et GWP (Global Warming Potential) på over 2.000.

Til sammenligning:

  • Et udslip på 10 kg CO₂ svarer til 10 kg CO₂.
  • Et udslip på 10 kg R-410A svarer til ca. 21 tons CO₂ i klimapåvirkning.

Det giver et meget tydeligt billede af, hvor stor forskellen er – og hvorfor valget af kølemiddel i moderne ventilations- og varmepumpesystemer gør en reel forskel for klimaet.

CO₂ som kølemiddel – velkendt teknologi i ny kontekst

Unic Air har allerede syv års erfaring med CO₂-baseret køling i sine BLUE-aggregater. COOLHEAT bygger videre på denne teknologi, men går et vigtigt skridt videre med integrationen af en varmepumpe. Det gør aggregatet i stand til både at køle og opvarme luften – uden behov for eksterne varmekilder i aggregatet.

– Der er behov for løsninger, der kan reducere både energiforbrug og miljøpåvirkning i byggeriet. Det handler ikke kun om at overholde regler, men om at tage ansvar. COOLHEAT er udviklet, fordi vi ønsker at bidrage aktivt til en grønnere fremtid – og give vores kunder adgang til en teknologi, der er på forkant med markedet, tilføjer Henrik Hejlemann Jensen.

COOLHEAT fås i forskellige ydelsesgrader og kan tilpasses specifikke behov i alt fra kontorbyggeri til retail og industri. Løsningen leveres med integreret automatik, intelligent styring og høj driftssikkerhed – og er klar til de skærpede krav til ventilation, energi og bæredygtighed, hele ventilationsbranchen lige nu forsøger at udvikle produkter til.

For yderligere information, kontakt venligst:

Henrik Hejlemann Jensen, CEO, Unic Air, +45 20 75 84 94 / henrik@unic-air.dk
Pressekontakt: Jacob Lange, Lange PR, +45 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Om Unic Air
Unic Air er en dansk ventilationsvirksomhed med hovedkontor syd for Aarhus. Virksomheden har siden 2008 specialiseret sig i udvikling og produktion af skræddersyede ventilationsaggregater til bl.a. fastfoodrestauranter, supermarkeder og kontorbyggeri. Unic Air er kendt for at forene energieffektivitet, innovation og miljøhensyn – blandt andet gennem brug af naturlige kølemidler og teknologier, der lever op til fremtidens krav til bæredygtighed. Læs mere på www.unic-air.dk

Nøgleord

Billeder

COOLHEAT er et banebrydende aggregat, som er resultatet af flere års målrettet udviklingsarbejde. Det markerer samtidig et vigtigt skridt i retning mod fremtidens bæredygtige byggeri.
COOLHEAT er et banebrydende aggregat, som er resultatet af flere års målrettet udviklingsarbejde. Det markerer samtidig et vigtigt skridt i retning mod fremtidens bæredygtige byggeri.
Download
Henrik Hejlemann Jensen, Direktør i aarhusianske Unic Air.
Henrik Hejlemann Jensen, Direktør i aarhusianske Unic Air.
Download

Følg pressemeddelelser fra Lange PR

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lange PR

Specialister i 3D-print gik efter ny løve - og fik hende10.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det var ikke pengene, men erfaringen, som LAB3D jagtede i dette års sidste afsnit af Løvens Hule. De to unge stiftere gik efter at få Louise Herping Ellegaard med ombord i deres virksomhed, der 3D-printer produkter og netop har lanceret en banebrydende pakkeløsning til landets skoler. Investeringen på 300.000 kroner fra Louise Herping Ellegaard skal blandt andet hjælpe LAB3D med at skalere udlejningen af 3D-printere og -software til skolerne.

Bakteriedræbende sengetøj høster tre x Løve-guld3.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Generelt vasker vi danskere vores sengetøj alt for sjældent. Og efter bare syv dages brug uden vask stiger antallet af bakterier i sengetøjet til 17.000 gange den mængde, der er på et toiletsæde. Derfor har aarhusianske DAWN udviklet en serie af sengetøj i økologisk bomuld med den særlige egenskab, at det aktivt dræber 99,9 procent af alle bakterier. Dermed mindskes behovet for de dyre maskinvaske, og det kunne de to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt sammen med special guest-løve Tommy Ahlers ikke stå for.

Århusiansk rejsebureau for håndværkere vil bygge ny tradition for sabbatår24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det er næsten kutyme, at gymnasieelever efter endt studie og national fejring takker ja til et af de utallige tilbud om en dannelsesrejse til alverdens eksotiske egne. På erhvervsskolerne er der til gengæld hverken hue eller nationale overskrifter, når tusindvis af tømrere, smede og murere hvert år står med svendebrevet i hånden. Ligeledes er håndværkernes primære tilbud om et udlandsophold ofte en kold skurvogn i Norge eller Grønland – inkl. 70 timers arbejdsuge. Det vil et rejsebureau for håndværkere gøre op med. Og efter en stor investering på 800.000 kroner i Løvens Hule står ScandiMate nu godt rustet til at indfri ambitionerne om at hjælpe landets håndværkere ud i verden, hvor det vel at mærke er oplevelserne og ikke indersiden af en ellers eksotisk arbejdsplads, der er i centrum.

Intelligent dansk drik rejser kloge penge i Løvens Hule24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tankstationer og supermarkeder bugner af drikke med såkaldt sundhedsfremmende egenskaber, og derudover propper vi danskere os med alt lige fra slik til kaffe og energibarer for at øge vores produktivitet. Faktum er blot, at ingen af produkterne reelt gør noget godt for kroppen og primært får blodsukkeret og koncentrationsevnen til at opføre sig som en yoyo. Det har århusianske Clutch Nutrition sat sig for at ændre med en nyudviklet plantebaseret drik, som virksomheden betegner som intet mindre end verdens sundeste. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Christian Arnstedt og Jacob Risgaard til at investere 800.000 kroner i det, der gerne skal blive til verdens førende funktionelle drik.

Eventyrligt univers leger sig til løvekapital17.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Børn kopierer som bekendt de voksne, og derfor er der flere og flere små poder, der bruger alt for meget tid foran skærmen eller mobiltelefonen. Derfor vil stifter af Eventyrakademiet Anna Hasselby gøre sit til, at minderne fra barndommen ikke opstår med en masse elektronik i hånden. I stedet har hun skabt mysterier, familiegåder og agentspil, som børn og voksne sammen kan lege med i weekender, ferier og til fødselsdage. Det kunne den legesyge løve Jacob Risgaard ikke stå for, og derfor købte han i seneste udgave af Løvens Hule 15 procent af Kastrup-virksomheden Eventyrakademiet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye