Aller Media

Børnene har taget nyt lydunivers til sig – HULiGENNEM har nået målet

1.7.2025 10:00:00 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Del

HULiGENNEM havde i deres udbudsansøgning selv sat som mål at nå 34.000 app-downloads på 18 måneder. Det mål er allerede nået – og overgået – efter blot syv måneder. Det beviser, at målgruppen er der og værdsætter kvalitet, mener chefredaktør.

HULiGENNEM

På bare syv måneder har HULiGENNEM, Danmarks public service-lydunivers til børn, vist, at der er massiv efterspørgsel på reklamefri kvalitetslyd i børnehøjde. HULiGENNEM havde sat et mål om 34.000 downloads af deres app efter 18 måneder. Med knap 40.000 app-downloads og 900.000 lyt efter kun syv måneder, er projektets første mål nu ikke blot nået – men overgået.

Der var ellers en formodning om, at det kunne være svært at nå målgruppen og bryde igennem faste skærmvaner, der er præget af tech-mastodonterne. Men HULiGENNEMs succes beviser, at det kan lade sig gøre at lave originale, fantasifulde og tankevækkende lydfortællinger, som målgruppen har lyst til at lytte til.

“Det her er ikke bare en lyttersucces – det er en politisk pointe. Når vi giver børn et reklamefrit, kreativt og trygt lydrum, så bruger de det. Det er vel essensen af public service at lykkes med det, og vi er virkelig stolte af, at børn og forældre har taget børnenes planet HULiGENNEM til sig” siger Christina Marcher Lundegaard, der er ansvarshavende chefredaktør.

I samarbejde med dygtige lydskabere, dramatikere, journalister og børn selv, er der skabt et univers, hvor fantasi, viden og følelser har plads – uden reklamer og algoritmer.

”Vi er utrolig glade for den modtagelse, som det har fået. Der har været mange, der sagde, at det var tæt på umuligt at få børn til at lytte, ikke mindst til længere og dybe fortællinger, men det er ikke sandt. De elsker det, og vi ved, at de lytter til deres favoritter – igen og igen”, siger Emil Norsker, adm. direktør for HULiGENNEM.

HULiGENNEM vil nu arbejde for at sætte sig nye mål, og det understreger projektets langsigtede ambitioner: at blive en naturlig del af alle børns hverdag – på børnenes præmisser. Med fortsat udvikling, flere fortællinger og strategiske samarbejder arbejder HULiGENNEM for at styrke lydens rolle i børnekulturen og fastholde den politiske opbakning, der har muliggjort projektet.

Kontakter

Om Aller Media

Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

HULiGENNEM lancerer ny podcast med Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HULiGENNEM har allerede forkælet børnenes ører med nyproduceret lyd som Merlinis Magiske Cirkus, Morgenknas, Universets Vildeste Dyr og meget mere. Nu kan de offentliggøre endnu en stor satsning - denne gang med tre af Danmarks kendte børnebogsforfattere: Anders Matthesen, Tine Kej og Kim Ace. ”Den gode historie” får premiere på HULiGENNEM den 19. oktober, og der er mere godt på vej.

HULiGENNEM har premiere på ny lydmusical for børn – med Troels Lyby og Simon Stenspil15.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag, mandag den 15. juni, har HULiGENNEM premiere på den nye lydmusical for børn, Merlinis Magiske Cirkus - den første lydmusical på platformen. Med nye, originale sange og musik skrevet specifikt til serien, fortæller Merlinis Magiske Cirkus historien om Ivalu, der føler, at hun fylder ”for meget”, og hvordan hendes følelser pludselig udvikler sig til magiske kræfter. I hovedrollerne medvirker blandt andre Troels Lyby, Simon Stenspil, Betty Glosted og en række meget talentfulde børn.

Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse

Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye