1,47 mio. kr. til forskning i ufrivillig vandladning og forhøjet blodtryk hos børn
Forskere fra Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet har modtaget støtte til forskning, der skal sikre bedre behandling og styrke den tidlige indsats for børn med helbredsudfordringer. Samlet lyder bevillingerne på 1,47 mio. kr.

– Bevillingerne er en stor anerkendelse af, hvor vigtigt det er at forske i børns trivsel og sygdomme, der ofte overses i sundhedsvæsenet. Vi er stolte af, at vores forskere er med til at skabe ny viden, som kan komme både børn og familier til gavn, siger forskningsleder Luise Borch fra forskningsafsnittet for Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup.
Største danske studie af børn med ufrivillig vandladning
Ann-Kristine Mandøe, læge og ph.d.-studerende ved forskningsafsnittet for Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har modtaget 1,4 mio. kr. fra Karen Elise Jensens Fond til et forskningsprojekt, der skal sikre mere målrettet medicinsk behandling til børn med ufrivillig vandladning – et problem, som rammer op mod hvert femte barn i skolealderen og ofte påvirker både selvværd og livskvalitet.
– Vores mål er at finde den mest virksomme behandling til det enkelte barn. Det kan betyde kortere sygdomsforløb, færre bivirkninger og lavere medicinudgifter for familierne, siger Ann-Kristine Mandøe.
Projektet gennemføres i samarbejde med børneafdelingerne på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og Regionshospitalet Gødstrup. Studiet er det første i Danmark og det største i verden, som undersøger effekten af medicinsk behandling til børn med ufrivillig vandladning om dagen.
Nyt overblik over børn med forhøjet blodtryk
Caroline Cooper Schmidt, medicinstuderende og forskningsårsstuderende ved forskningsafsnittet for Børn og Unge, har fået 70.000 kr. fra NIDOs forskningsfond til at kortlægge, hvordan børn med forhøjet blodtryk i Region Midtjylland, Nord og Syd bliver undersøgt og behandlet.
– Vi ved meget lidt om forhøjet blodtryk hos børn, især hos dem, der ikke har andre sygdomme. Mit håb er at finde mønstre i deres forløb, som kan hjælpe os med at opdage problemerne tidligere og forebygge skader på fx hjerte og nyrer, siger Caroline Cooper Schmidt.
Studiet er det første tværregionale og længerevarende forskningsprojekt om børn med forhøjet blodtryk i Danmark. Som en del af projektet gennemfører Caroline et forskningsophold i London hos Dr. Manish Sinha, en international ekspert på området.
Nøgleord
Kontakter
Forskningsleder Luise Borch
Tlf.: 2292 5502
E-mail: luimad@rm.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Akut hospitalsbehandling rykker hjem til borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune7.10.2025 11:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan nu tilbydes intravenøs antibiotika i eget hjem i stedet for at blive indlagt akut på Regionshospitalet Gødstrup.
Høreklinik åbner i Center for Sundhed i Holstebro i midten af 20266.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har den 24. september godkendt en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til flytning og åbning af en høreklinik i Center for Sundhed i Holstebro.
Holdet er sat til den nye lægeuddannelse i Gødstrup26.9.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Professor Torben Bæk Hansen er fra 1. oktober ansat som kursusleder på kandidatuddannelsen i medicin på Regionshospitalet Gødstrup.
Universitetsklinik for Hånd-, hofte- og knækirurgi blåstemplet for tredje gang i træk19.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Universitetsklinikken for Hånd-, hofte- og knækirurgi på Regionshospitalet Gødstrup blev etableret i 2015, og er blevet forlænget fem år mere.
Virtual reality skal forberede jordemødre og fødselslæger på traumatiske fødselsforløb11.9.2025 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
ARBEJDSMILJØ: Et simuleret træningsforløb skal ved hjælp af virtual reality styrke jordemødre og fødselslægers evne til at klare modgang og forebygge traumer hos medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum