Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Tre nye love skal være med til at styrke samfundets robusthed

1.7.2025 10:20:00 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse

Del

I dag træder tre nye love i kraft, der skal øge modstandsdygtigheden for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed.

Samfundet skal være bedre rustet til at kunne modstå eksempelvis cyberangreb, sabotagehandlinger og sammensatte trusler. I dag træder tre nye love i kraft, der samlet set vil bidrage til at styrke Danmarks modstandsdygtighed over for både fysiske trusler og cybertrusler.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:

Tre nye love træder i kraft i dag, og de understreger vigtigheden af, at virksomheder og myndigheder, der spiller en kritisk rolle i vores samfund, tager ansvar og omsætter de nye krav til praksis. Det er nødvendigt skridt mod at øge Danmarks samlede robusthed. For det danske samfund skal være bedst muligt beredt på kommende trusler og hændelser – både fysiske og digitale. 

Gennem de seneste måneder har Styrelsen for Samfundssikkerhed udgivet en række vejledninger til NIS 2-loven. Vejledningerne skal understøtte myndigheder og virksomheders arbejde med implementeringen af de nye og skærpede krav til cybersikkerheden. Derudover har styrelsen også lanceret værktøjet ”NIS 2-tjek”, som guider virksomheder igennem lovens anvendelsesområde.

Arbejdet med lancering af vejledningsmateriale fortsætter også ift. CER-loven, hvor de kritiske enheder bliver udpeget i 2026.

Fakta om lovgivningen:

Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) implementere CER-direktivet og stiller krav til den fysiske sikkerhed hos kritiske enheder.

Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven) implementerer NIS 2-direktivet og stiller nye og skærpede krav til cybersikkerheden for omfattede enheder i kritiske sektorer.

Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren implementerer NIS 2-direktivet for telesektoren gennem en integration med den eksisterende regulering om sikkerhed og beredskab i telesektoren.

Læs NIS 2-vejledningerne på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside

Afprøv værktøjet ”NIS 2-tjek” på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside

Kontakt

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).  

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.

MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye