Silkeborg-forsker undersøger AI's rolle i sundhedsvæsenet

Kunstig intelligens (AI) stormer frem i det danske sundhedsvæsen og ses ofte som svaret på sundhedsvæsenets udfordringer med et stigende antal patienter og øget pres på medarbejdere og ressourcer. Men AI rummer også en række etiske udfordringer og kan ikke altid indfri forventningerne om tidsmæssige og økonomiske besparelser. Derfor skal vi bruge den nye teknologi med omtanke, mener Victor Vadmand Jensen.

Han har med udgangspunkt i Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet taget hul på sin ph.d.-forskning i netop sundhedsvæsenets brug af kunstig intelligens.

- Medarbejderne i sundhedsvæsenet kan langt fra altid kan få øje på gevinsterne ved den nye teknologi. Så hvis AI skal blive den game changer for sundhedsvæsenet, som mange håber på, er der brug for, at vi kigger efter kloge løsninger og jagter andet end blot tidsmæssige gevinster, mener Victor Vadmand Jensen.

AI giver etiske spørgsmål
Victor Vadmand Jensen er uddannet cand.it i it-design og applikationsudvikling men er i sin forskning bogstaveligt talt trukket i hospitalsuniformen for at se på brugen af AI i hospitalsverdenen, herunder for eksempel AI-løsninger til monitorering af patienter og billeddiagnostik.

- I mine undersøgelser går jeg ud til dem, der bruger teknologien i praksis og spørger, hvordan de oplever at arbejde med de nye teknologier – og det er tydeligt, at der kan være stor forskel på, hvordan en løsning er tænkt i teorien, og hvordan den opleves i praksis på en hospitalsstue, konstaterer Victor Vadmand Jensen.

Han peger blandt andet på, at de nye teknologier ofte medfører forskellige etiske spørgsmål.

- Spørgsmålet om samtykke er et godt eksempel. For hvad er et gældende samtykke for eksempel, hvis teknologien skal bruges til at monitorere en dement eller kognitivt svækket patient, som ikke nødvendigvis forstår teknologien, spørger Victor Vadmand Jensen.

Han ønsker med sin forskning at bidrage til afklaringen af nogle af de etiske spørgsmål og til at skabe de nødvendige rammer, så sundhedsvæsenets medarbejdere ikke selv skal stå med de etiske dilemmaer, når den nye teknologi rulles ud.

Fokus på andet end tidsbesparelser
Samtidig håber Victor Vadmand Jensen, at forskningsprojektet kan være med til at udfordre det konstante fokus på tidsmæssige besparelser, når der skal investeres i nye AI-løsninger.

- Lige nu er alle på jagt efter AI-løsninger, der kan spare tid i sundhedsvæsenet. Men oplevelsen blandt personalet er ikke altid, at teknologien reelt sparer tid for dem, forklarer Victor Vadmand Jensen.

I stedet oplever de ifølge ham at skulle dobbelttjekke AI-løsningerne, eller at tidsbesparelserne bliver slugt af andre nye opgaver frem for at frigive tid til pauser, nærvær og omsorg til patienterne.

- Og så giver teknologien ikke mening for medarbejderne. Derfor er der behov for at søge efter de AI-løsninger, som kan bidrage til kvaliteten af vores behandlinger eller til at bedre arbejdsmiljøet. Og jeg håber, at min forskning kan være med til at kvalificere den prioritering og de valg, vi skal gøre i fremtiden, siger Victor Vadmand Jensen.  

Fakta om ph.d.-projektet

I ph.d.-projektet "Exploring Ethical Futures of Healthcare AI" undersøger cand.it Victor Vadmand Jensen etisk acceptabel kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet. I projektet benyttes etnografiske og brugerinddragende metoder til at forstå, hvordan vi kan udvikle AI til sundhedsvæsenet med fokus på patienterne og medarbejderne.

Projektet udgår fra Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb på Regionshospitalet Silkeborg og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet med professor Mette Terp Høybye som hovedvejleder.