KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet
30.6.2025 11:48:35 CEST | KL | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
Regeringen har i dag præsenteret en ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for certificerede arbejdsgivere at rekruttere international arbejdskraft.
I KL tager formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Steen Christiansen, positivt imod initiativet:
"Det er godt, at regeringen nu vil gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale ansatte, der kan og vil bidrage til lokalsamfundet. Det er ingen hemmelighed, at både velfærdssamfundet og virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft – og at udfordringerne ser ud til at vokse. Løsningen handler først og fremmest om at få flere danskere i job, men der vil fortsat være behov for at supplere med arbejdskraft udefra."
Mere end bare jobs
Steen Christiansen understreger samtidig, at det er vigtigt at have øje for det ansvar, der følger med international arbejdskraft:
”Vi skal lære af fortiden og huske, at når vi rekrutterer arbejdskraft udefra, handler det om mere end blot at besætte stillinger. De mennesker, der kommer hertil, skal også have en bolig, lære dansk og have plads i daginstitutioner og skoler. De skal med andre ord integreres i lokalsamfundet. Her har kommunerne en stor, kompleks og økonomisk tung opgave, som bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet – både lokalt og på Christiansborg,” siger han.
Plads til forenkling
Udvalgsformanden påpeger afslutningsvis, at der stadig er plads til at gøre det lettere for overenskomstdækkede virksomheder og offentlige arbejdspladser at rekruttere international arbejdskraft:
”Vi kunne godt have ønsket os, at regeringen havde benyttet lejligheden til én gang for alle at få luget ud i de utallige erhvervs- og studieopholdsordninger, der findes i dag. For i vores optik er der ingen grund til, at virksomheder med orden i sagerne skal igennem en skov af statsligt bureaukrati for at rekruttere arbejdskraft udefra,” siger Steen Christiansen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Ekspertanbefalinger kalder på klarere rammer for de kommunale beredskaber4.2.2026 11:10:27 CET | Pressemeddelelse
Ekspertpanelet på beredskabsområdet peger på et behov for en mere tydelig retning for, hvilken opgave de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte. KL’s formand ser positivt på anbefalingerne og ser frem til at drøfte med regeringen, hvordan anbefalingerne omsættes til den lokale virkelighed.
Vigtig aftale om beskyttelse af folkevalgte2.2.2026 15:21:03 CET | Pressemeddelelse
KL’s formand roser et bredt flertal i Folketinget for at komme med en række initiativer, der skal styrke beskyttelsen af bl.a. folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, lyder det fra Martin Damm.
KL: Mange gode takter i værdighedsreform - men økonomien giver bekymringer29.1.2026 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Det er godt og vigtigt med tiltag, der giver de mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Sådan lyder det fra KL’s socialudvalgsformand Ulrik Wilbek i en reaktion på den nye aftale om en værdighedsreform. Økonomien bag centrale initiativer skaber dog panderynker.
KL: Forebyggende indsatser tæt på børnene er den rigtige vej at gå15.1.2026 12:04:44 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal give kommunerne bedre mulighed for at sætte tidligt ind overfor skolefravær og øge hjælpen til børn og unge, der mistrives, tæt på hverdagen og kammeraterne.
KL: Ny aftale er et godt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet på socialområdet9.1.2026 11:15:06 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal nu gøre det lettere at opdage og bremse økonomisk kriminalitet på sociale tilbud. I KL roser Ulrik Wilbek aftalen, men kalder samtidig på yderligere tiltag i kampen mod kriminelles svindel på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum