Autoparts24 udvider i Holland
30.6.2025 08:24:03 CEST | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Autoparts24 udvider nu sit europæiske netværk med en række ophuggere i Holland, der skal være med til at supplere de nuværende europæiske leverandører og imødekomme den stigende efterspørgsel fra Benelux, hvor salget har været i markant stigning de seneste år.

Efter flere år med stigende salg og efterspørgsel i Belgien og Holland, har Autoparts24 nu tilføjet en række ophuggere i Holland til det eksisterende europæiske netværk, hvilket skal være med til at sikre, at den positive udvikling i Benelux kan fastholdes.
Og her er udvalg og leveringstider helt afgørende, fortæller Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
– Kvaliteten hos danske og nordiske ophuggere har været helt afgørende for, at salget i Holland og Belgien er steget så markant, men det har samtidig stillet yderligere krav til udvalg og leveringstider, og her kan udvidelsen med hollandske ophuggere være med til at sikre en yderligere positiv vækst, siger han.
Tocifrede vækstrater i Tyskland
Det er ikke kun markederne i Benelux, der har oplevet en øget aktivitet de seneste år. Det samme sker i Tyskland, hvor der generelt set forventes tocifrede vækstrater i salget af brugte reservedele over de kommende år.
Der står Autoparts24 allerede stærkt i kraft af danske og nordiske ophuggere, men med udvidelsen i Holland vil det fremover være muligt at øge tilstedeværelsen særligt i Syd- og Vesttyskland, lyder vurderingen fra Troels Meier.
– De næste år er der gode muligheder for en positiv udvikling for branchen som helhed, men for at opnå det, er det vigtigt, at der er fokus på kvalitet, leveringstider og tilstedeværelse, og her vil et udvidet netværk af ophuggere være med til at give et positivt løft til det eksisterende netværk, siger han.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Autoparts24 runder salg til 94 lande20.10.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af internationale kunder har i 2026 sat rekord hos Autoparts24, hvor der foreløbigt er solgt varer til 94 lande over hele verden. Samtidig viser en række mindre markeder i Asien og Østeuropa hastig vækst.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i København25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i København modtaget 211.000 p-afgifter af Københavns Kommune, og her står to overtrædelser af alene for omkring 40 procent af alle p-afgifter. Samtidig har en ny vej overtaget tronen som den, hvor flest bilister får en regning for at have parkeret ulovligt. Det viser tal fra Københavns Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Odense25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog bilister i Odense godt 12.000 parkeringsafgifter af Odense Kommune, og her var en række forseelser i særlig grad til årsag til, at bilister kom tilbage til en bil med en seddel i forruden. Samtidig tegnede et parkeringsområde sig alene for næsten hver femte afgift. Det viser tal fra Odense Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til p-afgifter i Aarhus25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i Aarhus modtaget knap 34.800 parkeringsafgifter fra Aarhus Kommune, og her tegner forseelser sig alene for mere end halvdelen af de udstedte p-afgifter. Samtidig er ét sted i byen både det med flest p-afgifter og klager. Det viser tal fra Aarhus Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
En forseelse går igen: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Aalborg25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i Aalborg modtaget mere end 26.000 parkeringsafgifter af Aalborg Kommune. Det er omkring 105 afgifter hver eneste dag. Blandt de mange afgifter er der særligt én forseelse, der går igen. Det viser tal fra Aalborg Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum