Tyveri af ladekabler eksploderer – OK går til kamp mod kobbertyve
Antallet af stjålne kabler til ladestandere er eksploderet. I år har energiselskabet OK fået stjålet 110 ladekabler – mere end tre gange så mange som hele sidste år. Nu skruer OK op for kampen mod kobbertyve.

Ladekabeltyve risikerer anholdelse og store erstatningskrav. Alligevel fortsætter tyverierne af ladekabler over hele landet, selvom indholdet af kobber i et enkelt kabel kun er småpenge værd.
Hver gang kriminelle klipper et ladekabel, koster det i snit 25.000 kr. i omkostninger for OK – og andre energiselskaber på lademarkedet, da der er tale om et problem, der rammer hele branchen.
Samtidig er de klippede ladekabler til stor gene for elbilisterne, når ladestandere ikke kan bruges – særligt i yderområder, hvor der kan være lidt længere afstand mellem hurtig- og lynladerne.
I alt har kabeltyverierne kostet OK en betydelig sum – indtil videre mere end 3 mio. kr. i 2024 og 2025.
"Kabeltyve risikerer straffe og store erstatningskrav for småpenge. Og selvom det er lykkedes os at hjælpe politiet med at fange to kabelbander, fortsætter tyverierne. Det er en stor omkostning for os, men mest af alt går det ud over vores kunder. Det kan vi ikke leve med," siger COO i OK, Søren Kejser.
Øget indsats mod klippede kabler
For at komme kabeltyverierne til livs sætter OK nu ind med en række tiltag, der skal gøre livet langt mere besværligt for tyvene:
- Øget fokus på overvågning af og belysning på offentlige ladestandere
- Øget fokus på efterforskning i tæt samarbejde med politiet
- Afprøvning af en række nye afskrækkende tiltag
- Intensivering af civile søgsmål mod tyvene
- Øget samarbejde med branchen
- Øget fokus på afsætningskanalerne
Det er indtil videre lykkedes OK at hjælpe politiet med at fange to kabelbander. Det har dog ikke betydet et stop for de afklippede ladekabler.
"Vi vil ikke acceptere, at kriminelle gør hverdagen bøvlet for elbilsejere – eller gør det uattraktivt for os at sætte ladestandere op i visse områder af landet. Derfor er vi også glade for, at politiet har fokus på denne form for kriminalitet. Jeg håber, at det går op for flere, at det simpelthen ikke er risikoen værd at stjæle et kabel, man kun kan få småpenge for," siger Søren Kejser.
Det er ikke kun energiselskabet OK, der oplever store problemer med stjålne kabler. Kobbertyvene pålægger store omkostninger for ladeoperatører på tværs af branchen.
Det er hverken ufarligt eller nemt at tjene penge på ladekabler. Ud over den markante opdagelsesrisiko ifm. tyverierne er det en besværlig proces at frigøre kobberet i kablerne.
Derudover skal materialet – der er meget lidt kobber i hvert enkelt kabel – afsættes, hvilket også indebærer en betydelig risiko, da der er kommet større fokus på skrothandlere og lignende afsætningskanaler for kobber.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01kommunikation@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK på vej med ny ladepark i Ringe25.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe bliver det nemmere at få strøm på bilen i Ringe. Energiselskabet OK udvider sine faciliteter på Lombjergvej 2A med spritnye lynladere.
De meget lave elpriser fortsætter lidt endnu19.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det solrige vejr holder elpriserne nede på et minimum de kommende dage. I dag, tirsdag, falder prisen til omkring 10 øre pr. kWh i dagtimerne, og onsdag ser ud til at byde på samme lave niveau.
Elbil som bil nummer to – sådan vælger du rigtigt14.8.2025 10:47:49 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen kan være både billig, praktisk og nem i hverdagen som bil nummer to – men det er vigtigt at vælge ud fra dit faktiske og fremtidige behov fremfor det, du ofte hører, er det vigtigste.
Jylland og Fyn sætter rekord for negative elpriser i 20258.8.2025 10:14:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag når årets elpriser nul eller minus i lige så mange timer som hele sidste år i Jylland og på Fyn. Østdanmark nærmer sig samme niveau.
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum