Medaljefest med vokseværk
30.6.2025 07:35:31 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.

Fyldte tribuner fra første serv til sidste smash søndag aften i beachvolleyball på havnefronten i Aalborg. Tusindvis af tilskuere langs ruten til DM i landevejscykling og ved den unikke målstreg på Limfjordsbroen. Fantastisk stemning og nerve i koncertsalen i Musikkens Hus til DM-finalerne i bordtennis. Og et væld af andre uforglemmelige danmarksmesterskaber i utraditionelle rammer.
DIF DM-ugen, der siden i mandags har samlet mere end 2.200 af landets bedste atleter i alt fra bowling til bordtennis blev for tredje gang på fire år afholdt i Aalborg Kommune. Bortset fra enkelte blæsende vejrudfordringer har succesen været markant.
”Det har været en fuldstændig fantastisk sportsuge. Aalborg Kommune har været en out-standing samarbejdspartner og vært. Vi kan vist godt konstatere - sagt i al beskedenhed, at vi i fællesskab sammen med vores specialforbund har udviklet en sand folkefest rundt om det bedste fra dansk idræt,” siger DIF’s formand Hans Natorp. Han mener, at DIF DM-ugen godt kan vokse sig endnu større på flere parametre:
”Hver by, der i de kommende år kommer til at afholde DIF DM-ugen, vil selvfølgelig have sit eget særpræg, størrelse og beliggenhed, og det kommer til at give DIF DM-ugen et nyt unikt udtryk fra år til år. Jeg ser ingen grænser for, hvor meget man kan bygge oven på DIF DM-ugen og hvor vilde og spændende måder, man kan præsentere dansk eliteidræt på,” fastslår Hans Natorp.
Aalborg Kommune og DIF vurderer, at der i år har været væsentligt flere tilskuere til DIF DM-ugen end i 2023 i Aalborg, hvor estimatet var over 150.000 tilskuere på Honnørkajen og til de mange sportskonkurrencer.
"DM-ugen har igen været en fantastisk sportsbuffet, hvor vi har haft et virkelig godt samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, de mange sportsforbund, lokale foreninger og frivillige om at skabe en nytænkende og folkeligt sport event. Sporten har igen været rykket ud i byens rum, og både atleter og publikum har elsket, at der ikke er langt mellem sportsretterne, når de er til DM-ugen i Aalborg. Det har gjort, at fællesskabsfølelsen har været helt vildt god på tværs af klubber og sportsgrene, og hele byen har summet af både konkurrenceånd, inspiration og hygge," siger borgmester Lasse Frimand Jensen.
DIF DM-ugen afholdes i 2026 i Herning og i 2027 i Aarhus.
Yderligere information
Hans Natorp, DIF’s formand i DIF, mobil 31 44 40 15
Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg, via presseansvarlig Anders Aaen, 31 99 08 11
Fotos: Til fri redaktionel brug ved kreditering af fotografer.
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder








DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Idrætten har en markant plads i den nye regeringsperiode3.6.2026 13:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Formand for DIF, Hans Natorp, kan ikke mindes et regeringsgrundlag med så stort fokus på idræt, foreningsliv og de oplevelser idrætten giver os alle. DIF hilser den nye regerings ambitioner velkommen og ser frem til samarbejdet om at styrke de vigtige fællesskaber i idrætten.
Første af sin slags i Danmark: Friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen2.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge skal ud i naturen. Det er formålet med de nye outdoorfaciliteter, der bliver opført i tæt beboede områder fem steder i landet. De unge er selv med til at designe faciliteterne, og den første er netop indviet i Høje-Taastrup Kommune af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden.
Nykøbing Falster Håndboldklub og Nykøbing FC skal sammen hjælpe unge på vej mod job og uddannelse2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge har svært ved at finde vej til job og uddannelse. Nu bliver Nykøbing Falster Håndboldklub, Nykøbing FC og Guldborgsund Kommune en del af Startblokken, der er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen skal parterne hjælpe lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egne veje til job eller uddannelse.
Danmarks største går sammen med Danmarks bedste29.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 135 danmarksmestre skal kåres under DIF DM-ugen til sommer, bliver det med Novo Nordisk Danmark som ny partner. Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at inspirere flere til bevægelse gennem idrætten.
DIF Skole OL vokser igen: Rekordmange elever og skoler er med21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Skole OL er nu til stede i 95 kommuner og på næsten hver anden skole i Danmark. I det her skoleår har over 75.000 elever været tilmeldt projektet, som skal styrke børn og unges trivsel og fællesskaber gennem idræt i skolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum