Ny dyrevelfærdsrapport offentliggjort

Reglerne for dyrevelfærd bliver fulgt i størstedelen af landets grisebesætninger og kvægbesætninger. Det viser Dyrevelfærdsrapporten, som Fødevarestyrelsen har offentliggjort.

Fødevarestyrelsen har i 2024 været på kontrol i 1.386 grisebesætninger og kvægbesætninger, hvor der er blevet givet sanktioner i 429 tilfælde. Det svarer til, at der i 70 procent af kontrolbesøgene ikke er givet en sanktion.

Kontrollerne er risikobaserede, hvilket vil sige, at kontrollen målrettes derhen, hvor myndighederne vurderer, at risikoen for overtrædelser er højst.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:

"Dyr skal ikke lide overlast, når de er i menneskers varetægt. Derfor glæder jeg mig over, at størstedelen af kontrolbesøgene ikke har givet anledning til sanktioner. Men jeg har et ønske om, at andelen af kontrolbesøg uden sanktioner vokser. Og med Danmarks første dyrevelfærdsaftale har vi besluttet at øge og målrette dyrevelfærdskontrollen. Ligesom vi blev enige om 31 initiativer, der skal løfte dyrevelfærden, hvoraf flere er specifikt målrettet grise og kvæg."

I kvægbesætninger er der i 67 procent af kontrolbesøgene i 2024 ikke givet en sanktion. I grisebesætninger ligger tallet på 72 procent.

84 pct. af de kontrollerede besætninger i 2024 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg.

Fakta om rapporten:

• Dyrevelfærdsrapporten i 2025 er baseret på data for kontroller foretaget i 2024. •
• Fødevarestyrelsen udførte i 2024 stikprøvebaseret basiskontrol med dyrevelfærd i 1.978 besætninger og dyrehold. 
• Fødevarestyrelsen udførte i 2024 stikprøvebaseret basiskontrol med dyrevelfærd i 1.386 besætninger med grise eller kvæg, hvoraf besætningskontrollen udelukkende var risikobaseret. 
• Ved at bruge risikokriterier kan Fødevarestyrelsen udpege de besætninger, hvor der sandsynligvis er størst risiko for problemer med velfærden. 
• Forventningen er, at regelefterlevelsen vil være lavere for den del af kontrollen, der er foretaget på baggrund af en risikobaseret udpegning, end for den del, der er tilfældigt udpeget. 
• Det har dog den konsekvens, at den overordnede regelefterlevelse ikke kan sammenlignes fra det ene år til det andet, da udpegningskriterierne kan variere fra år til år afhængigt af bl.a. udpegningskriterier, faglige behov og politiske tiltag.

Læs hele rapporten.