Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord

”Det er glædeligt, at der er politisk fokus på at stramme reglerne. Men den generelle beskyttelse af drikkevandet skal konkret med, og så er der behov for fysisk tilsyn, så vi også fanger de tilfælde, hvor der helt ses bort fra anmeldepligt og regelsæt. F.eks. viser erfaringer fra håndteringen af asbest, at skærpede krav uden kontrol kan føre til ulovlig dumping i naturen,” siger DANVAs direktør Carl-Emil Larsen.

DANVA anerkender, at regeringens udspil i vid udstrækning afspejler de anbefalinger, som foreningen tidligere har fremlagt – men understreger samtidig, at de foreslåede digitale løsninger og kontroltiltag ikke i sig selv er nok. Skal drikkevandet beskyttes effektivt, kræver det, at Regeringen også medtager disse to konkrete tiltag:

1. Forbud mod udlægning i drikkevandsområder – Ren jord giver rent vand. Vi vil gerne stramme med et generelt forbud af hensyn til håndhævelsen. Reglerne skal være så enkle som muligt, hvis man vil undgå fusk, snyd og omgåelse. Analysemetoderne bygger på stikprøver, og vi ved for lidt om, hvilke kemikalier der findes i jorden til, at man kan analysere sig frem til den reelle risiko. Et forbud gør det lettere at føre tilsyn og kræver ikke lang dialog og omkostningskrævende analyser.
2. Styrket fysisk tilsyn og adgang – Myndighederne og forsyningerne skal kunne kontrollere, hvad der reelt sker i marken.

Bedre kontrol

I takt med stigende byggeaktivitet, anlægsprojekter og jordhåndtering bliver presset på vores grundvandsressourcer større.

”Derfor er det afgørende, at vi politisk sikrer bedre kontrol med, hvilken jord der flyttes, og hvor den ender – særligt, når det kan true vores drikkevandsboringer. Afdækningen af problemet viser, at store mængder overskudsjord – ofte betegnet som “jordforbedring” – lægges ud i naturen, nogle gange i indvindingsområder, uden tilstrækkelig kontrol,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Den måde vi håndterer jordflytning på i dag – særligt i områder med drikkevandsinteresser – matcher ikke det ambitionsniveau, vi har for at beskytte vores miljø. Vi skal sætte drikkevandet først, det gør vi med forsigtighedsprincippet, fordi forebyggelse altid virker bedst.”

I flere kommuner blandes byggeaffald i jorden, hvilket er billigere end korrekt deponering. Afsløringerne viser, at myndigheder ofte ikke lever op til deres tilsynsforpligtelser, og at mange sager ender uden påbud.

Eksperter konkluderer, at der skal være krav om dokumentation, godkendelse og kontrol, fordi der kan være en reel trussel for forurening også af grundvandet. Den økonomiske gevinst ved jordforbedring tilfalder primært bygherrer, jordentreprenører og lodsejere, der sparer udgifter til deponering og i nogle tilfælde får betaling for at modtage jorden – ofte uden tilstrækkelig dokumentation af miljøpåvirkningen.

”Men hvis det ikke skal kunne betale sig at svindle, kræver det et simpelt og klart regelsæt. Derfor opfordrer DANVA til et generelt forbud mod udlægning af jord i drikkevandsområder. Det er den mest effektive vej til at beskytte vores vigtigste naturressource, drikkevandet på,” understreger Carl-Emil Larsen.