Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem
1.7.2025 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.

Dagrofa Foodservice er ny primær fødevareleverandør til Danske Diakonhjem – Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Den flerårige aftale skal sikre beboerne gode madoplevelser og samtidig skabe balance i køkkenbudgetterne.
Med det nye partnerskab leverer Dagrofa Foodservice fødevarer, drikkevarer og nonfood til Danske Diakonhjems plejehjem og friplejehjem på tværs af hele landet – hvor køkkenerne står for at tilberede sund og nærende mad til beboerne.
Danske Diakonhjem har over 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem efter nonprofit-princippet – og er med sine 46 plejehjem og friplejehjem i dag den største private aktør på området.
Christiane Dahlerup, administrerende direktør i Danske Diakonhjem, siger om aftalen:
– Den nye indkøbsaftale med Dagrofa Foodservice handler grundlæggende om at optimere vores indkøb. Vi skal drive vores plejehjem bedst muligt inden for de økonomiske rammer, vi har, og her giver en central aftale os skarpe priser på de mest købte varer – noget, der har stor betydning for vores køkkenbudgetter.
Hun tilføjer:
– Vores mål er at skabe gode, sunde og velsmagende madoplevelser for beboerne. Derfor er det vigtigt at have en stærk og konkurrencedygtig fødevaregrossist i ryggen. Samtidig hjælper Dagrofa Foodservices professionelle logistiksetup os med at overholde de mange lovkrav til fødevarehåndtering.
Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice, glæder sig over samarbejdet:
– Vi er stolte over, at Danske Diakonhjem har valgt os som leverandør til deres plejehjem over hele landet. Vores landsdækkende logistik sikrer, at køkkenerne får de rette råvarer leveret direkte til døren – til en attraktiv pris. Ligesom Danske Diakonhjem brænder vi for at skabe gode madoplevelser, og vi ser frem til at bidrage til udviklingen af madlavningen til glæde for beboerne.
Dagrofa Foodservice er blandt Danmarks største fødevaregrossister og har bl.a. logistikterminaler i Ishøj, Middelfart, Aalborg og Thisted.
Fakta:
Danske Diakonhjem er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem – og et attraktivt værdibaseret alternativ til andre plejehjem. Med mere end 65 års erfaring driver Danske Diakonhjem i dag 46 plejehjem og friplejehjem på tværs af hele landet. Læs mere på https://www.diakonhjem.dk/.
Dagrofa Foodservice er en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren og en del af Dagrofa-koncernen. Virksomheden leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter. Dagrofa Foodservice står også bag tredive Cash & Carry-butikker på tværs af landet og specialistselskaberne Grambogård, Grøn Fokus, HKI Ost og Prima Frugt. Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkLars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder







Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Solen sætter sit præg på danskernes indkøb16.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes indkøbskurve er kraftigt påvirket af solen og varmen for tiden. Salget af solbeskyttelse er således firedoblet i Dagrofas detailkæder MENY, SPAR og Min Købmand, mens koldskål, kammerjunkere og is er mere end fordoblet.
Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 202615.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.
Dagrofa køber ABC Lavpris med ambition om at skabe Danmarks næste nationale lavprissupermarkedskæde3.7.2026 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris og deres 16 butikker med samlet 1.000 medarbejdere i Jylland og Fyn, som har en årlig milliardomsætning. Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet og får samtidig en ny vækstplatform, der på sigt skal udvikles til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum