Unge drømmer om ejerboliger
4 ud af 5 unge danskere i alderen 18-30 år ønsker af på i en ejerbolig om 10 år.
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme. 4 ud af 5 unge danskere i alderen 18-30 år ønsker af på i en ejerbolig om 10 år. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Ejendomsmæglerforening har fået lavet af Voxmeter.
81% ønsker at bo i en ejerbolig om 10 år, mens blot 9% foretrækker at bo i en lejebolig.
”Det er dejligt, at de unge prioriterer ejerboliger. Men vi ved desværre også, at det kan være svært at komme ind på ejerboligmarkedet, især som ung. Faktisk er alderen på førstegangskøbere knap 35 år. Vi er nødt til at lave nogle tiltag, for en ejerbolig skal ikke blot være en drøm, men det skal være en mulighed, alle kan realisere,” siger Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.
Ejerbolig er førsteprioritet
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.007 danskere i alderen 18-30 år.
På spørgsmålet om, hvad der er vigtigst at have råd til, er svaret forholdsvis klart: Ejerbolig og spændende rejser.
Her er det især de 27-30-årige, der prioriterer ejerbolig.
Frihed og opsparing
De unge vil have lys, luft og en have. I hvert fald svarer hele 43 %, at de foretrækker at bo i et parcelhus eller en villa, mens blot 27% foretrækker en lejlighed. 9 % og 10 % foretrækker henholdsvis rækkehus eller en landejendom/gård.
Det er især tanken om selvbestemmelse, der trækker i de unge. Knap 60 % siger, at de foretrækker en ejerbolig, fordi de kan bestemme selv. Men også det økonomiske aspekt ligger de unge på sinde. 58 % svarer, at de foretrækker en ejerbolig, da de så kan spare op i boligen, mens 55 % siger, det er billigere på lang sigt.
“En undersøgelse fra RealDania viser, at hjemmet har en stor betydning for vores livskvalitet, da det giver os mulighed for at sætte vores eget præg. Det samme gør sig gældende hos de unge, da de prioriterer selvbestemmelse og friheden til at forme deres bolig, som de vil,” siger Ole Hækkerup.
Fakta:
Undersøgelsen er lavet af Voxmeter for Dansk Ejendomsmæglerforening i perioden fra 21. marts til 6. april 2025.
Målgruppen er personer i alderen 18 til 30 år, og i alt 1.007 respondenter har svaret det webbaserede spørgeskema.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Hede LindeKommunikationskonsulentDansk Ejendomsmæglerforening
Tlf:32 64 45 78chl@de.dkBilleder

Om Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er en brancheorganisation for ca. 90% af landets ejendomsmæglere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum