Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på
27.6.2025 12:29:24 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.

Vejdirektoratet har indgået kontrakt med entreprenør Zøllner A/S, der skal stå for udbygningen af den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse, som strækker sig fra Peder Oxes Allé til Lyngevej syd for Lillerød. Dette arbejde forventes at gå i gang i midten af juli.
Vejarbejdet på den sydlige strækning er delt op i to faser. I den første fase af vejarbejdet vil entreprenøren arbejde i den østlige side af vejen.
”Der er meget trængsel på Hillerødmotorvejens forlængelse med rigtig mange daglige trafikanter. Derfor vil vi planlægge vejarbejdet sådan, at vi generer trafikken mindst muligt. I den første fase vil der være en del aktivitet langs med vejen, men trafikanterne skal stadig køre, som de gør nu,” siger projektleder Assad Turkmani fra Vejdirektoratet.
Hastighedsbegrænsningen vil fortsat være 80 km/t på det meste af Hillerødmotorvejens forlængelse, men der kan være korte strækninger, hvor hastighedsbegrænsningen bliver sat yderligere ned. I perioder vil der være sat vognbanedelere op på vejen for at gøre adskillelsen af kørebanerne mere tydelig.
I de kommende måneder vil Vejdirektoratet i samarbejde med entreprenør Zøllner og Nordsjællands politi se på, om trafikafviklingen under vejarbejdet kan forbedres yderligere. Der kan derfor ske ændringer i forhold til den nuværende plan.
Den første fase af vejarbejdet forløber frem til 3. kvartal 2026.
Fakta om projektet
Vejdirektoratet udbygger den 13,5 km lange motortrafikvej til en 4-sporet motorvej med to spor i hver retning og en hastighed på 110 km/t.
Som forberedelse til udbygningen af Hillerødmotorvejens forlængelse har Vejdirektoratet det seneste år været i gang med at udvide broer og veje, der krydser forlængelsen.
Zøllner er hovedentreprenør på udbygningen af Hillerødmotorvejens forlængelse på den sydlige strækning.
Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035.
Følg anlægsprojektet for Hillerødmotorvejens forlængelse
Nøgleord
Kontakter
Assad TurkmaniSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 32 56astm1@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nye broer over E45-motorvejen ved Horsens19.5.2026 11:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De nye motorvejsbroer på Korningvej og Silkeborgvej er snart klar til at åbne for trafikanterne. Samtidig kommer der på Silkeborgvej flere spor og markant mere plads til trafikken.
Montage af store skilte langs Helsingørmotorvejen tæt på tilkørselsrampe Lundtofte betyder lukning af lokale veje19.5.2026 09:43:03 CEST | Pressemeddelelse
I perioden fra den 19. – 21. maj skal store skilte og portaler hejses på plads tæt ved rasteplads Storkereden langs Helsingørmotorvejen. Det sker i aften og nattetimerne i tidsrummet mellem kl. 21.00 – 06.30.
Skagensvej får ny asfalt mellem Elling og Jerup19.5.2026 09:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 26. maj og cirka tre uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Skagensvej mellem Elling og Jerup.
Nyt motorvejsspor mod syd skal lette trængslen ved Kolding18.5.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen åbner Vejdirektoratet et ekstra spor forbi vejarbejdet på E45/E20 ved Kolding. Ændringen øger kapaciteten på en af landets mest trafikerede strækninger, og det forventes at give bedre flow og kortere rejsetid. Men der vil fortsat være perioder med kø.
Vestmotorvejen får ny asfalt ved Ringsted18.5.2026 14:06:10 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på Vestmotorvejen i østgående retning mellem Ringsted Nord og Borup fra den 20. maj til den 14. juni. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum