Højt sygefravær i første job hænger sammen med risiko for langtidssygemeldinger senere i arbejdslivet

Hvis en nyansat ung medarbejder har flere korte eller længere sygdomsperioder, kan det øge risikoen for langtidssygefravær senere i arbejdslivet.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Projektet undersøger, om sygdomsperioder i de tidlige arbejdsår kan have indflydelse på efterfølgende sygdomsforløb.

- Størstedelen af de unge har intet eller meget lidt sygefravær i deres første år som fuldtidsansat. Men vi kan se, at de unge med mange kortere eller længere sygefraværsperioder i deres første år i et fuldtidsjob har næsten dobbelt så stor risiko for langtidssygefravær i de efterfølgende to år i forhold til unge med ingen eller få kortere sygefraværsperioder, siger Jeppe Karl Busk Sørensen, forsker på NFA, der har stået i spidsen for projektet sammen med seniorforsker Ida Huitfeldt Madsen. 

Forskerne har set på sygefraværsdata for 91.000 unge danskere i alderen 15-30 år i deres første arbejdsår i et fuldtidsjob og to år frem – tre år i alt.

Cirka 40 procent af de unge havde enten mange kortere eller længere sygefraværsperioder i det første år med fuldtidsarbejde. De efterfølgende to år havde gruppen dobbelt så meget langtidssygefravær end de øvrige unge.

Uddannelse og mentalt helbred spiller ind

Derudover viser forskningen også, at de unges sygefraværsmønstre hænger sammen med blandt andet uddannelsesniveau og det psykiske helbred. Unge med kortere uddannelser og tidligere psykiske diagnoser havde oftere flere kortere eller flere længerevarende sygefraværsperioder end andre unge.

Resultaterne viser også et større omfang af flere og længere sygefraværsperioder blandt kvinder inden for brancherne omsorgsarbejde og uddannelse samt for mænd, som arbejder inden for byggeri og anlæg, i deres første arbejdsår sammenlignet med andre brancher.

Forskning med fokus på ansatte i 18-59 år har tidligere vist, at længere perioder med sygefravær er forbundet med risiko for sygefravær i fremtiden. Sygefraværsmønstre blandt unge ned til 15 år i deres første tid med fuldtidsarbejde er ikke undersøgt før.  

- Resultaterne fra vores nye studie bekræfter og styrker altså den eksisterende viden. Øget sygefravær tidligt i arbejdslivet kan på den måde være en vigtig tidlig alarmklokke, som understreger behovet for at arbejde på at forebygge sygefraværet allerede fra starten af arbejdslivet, siger Jeppe Karl Busk Sørensen.  

Kan være med til at målrette indsatser

Den nye forskning viser, at det kan være en god ide at arbejde målrettet med at forebygge sygefravær blandt unge.

- Vores forskning peger på, at det er vigtigt at få afdækket årsagerne til sygefraværet blandt de unge, som viser et mønster med flere kortere eller længere sygefraværsperioder tidligt i arbejdslivet, siger Jeppe Karl Busk Sørensen. 

Han peger også på, at de unge har brug for en god overgang ind på arbejdsmarkedet. En god overgang kan opnås ved, at arbejdspladserne for eksempel har fokus på arbejdsmiljøet og tager højde for de særlige udfordringer, unge kan stå overfor i starten af deres arbejdsliv.

- Vores forskning understreger betydningen af at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de unge, da det kan have en positiv effekt for deres sygefravær, videre arbejdsliv og dermed også for samfundet, siger Jeppe Karl Busk Sørensen.

FAKTA: Sygefravær blandt unge (15-30 år) i deres første år i fuldtidsjob

• Ingen eller få kortere sygefraværsperioder: Det mest almindelige mønster. Cirka 60% blandt både kvinder (58,6%) og mænd (61,8%) har enten ingen eller få kortere sygefraværsperioder på én til to dage.

• Hyppige kortere sygefraværsperioder: Cirka en tredjedel af kvinder (35,9%) og mænd (32,8%) havde hyppige kortere sygefraværsperioder. Kvinder havde gennemsnitligt 5,6 perioder årligt (3,1 dage per periode), og mænd havde gennemsnitligt 4,2 perioder årligt (2,5 dage per periode). 

• Hyppige længere sygefraværsperioder: En mindre andel kvinder (5,5%) og mænd (4,4%) havde flere længerevarende sygefraværsperioder med gennemsnitligt 14,0 (kvinder) og 11,3 (mænd) perioder årligt, med en gennemsnitlig varighed på henholdsvis 4,7 og 4,1 dage.

Om studiet

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan sygefravær blandt yngre arbejdstagere i starten af deres arbejdsliv udvikler sig over tid, og om mønstre i sygefravær er en tidlig indikator på fremtidig langtidssygefravær. I studiet ønskede forskerne at identificere, hvordan og hvorvidt forskellige typer af sygefraværsforløb kan forklares af faktorer som alder, uddannelse og mental sundhed. Studiet bidrager med viden, der kan bruges til at støtte unge i starten af deres arbejdsliv og målrette forebyggende indsatser og dermed reducere risikoen for langvarige helbredsproblemer og fravær senere i arbejdslivet.

Ekstern finansiering

Undersøgelsen er er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden samt midler afsat til NFA’s strategiske fraværsforskning.

Styrker og svagheder ved studiet

Studiet omfatter over 90.000 unge i deres første fuldtidsjob med detaljeret daglig sygefraværsdata fra både offentlige og private arbejdspladser. Den store mængde data gjorde det muligt at påpege sociale og helbredmæssige faktorer samt forskelle mellem forskellige brancher, hvilket kan hjælpe med at målrette fremtidige interventioner.

Studiets begrænsninger omfatter flere aspekter, der påvirker resultaternes generaliserbarhed og fortolkning. For det første er data primært indhentet fra private virksomheder med over 10 ansatte og alle offentlige arbejdspladser, hvilket betyder, at resultaterne muligvis ikke repræsenterer unge, der arbejder i små virksomheder. En anden begrænsning er, at sygefravær kun blev registreret for fuldtidsansatte med mindst 32 timers arbejdsuge, hvilket udelukker unge i deltidsstillinger. Endelig er der ikke taget højde for potentielle forskelle i arbejdsmiljøet mellem forskellige brancher, såsom arbejdets fleksibilitet eller risikoen for smitsomme sygdomme, der kan påvirke fraværsmønstrene.

På trods af disse begrænsninger leverer studiet værdifulde indsigter, men resultaterne bør fortolkes med forsigtighed og inden for rammerne af de analyserede populationer.

Kilde

Jeppe Karl Busk Sørensen (NFA), Jimmi Mathisen (Københavns Universitet), Ute Bültmann (University of Groningen), Tea Lallukka (University of Helsinki), Maria Melchior (INSERM), Naja Hulvej Rod (Københavns Universitet), Jacob Pedersen (NFA), Stephen Stansfeld (Queen Mary University of London), Reiner Rugulies (NFA), Karl Bang Christensen (Københavns Universitet), Ida Madsen (NFA). 

Sickness absence trajectories among young employees in their first full-time employment and subsequent long-term sickness absence: a Danish register-based cohort study.