Ny tilladelse: Økonomi afgør fremtiden for Middelgrundens ikoniske vindmøller ud for København
27.6.2025 08:03:32 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Efter 25 år som et grønt vartegn ved indflyvningen til København har Middelgrundens Havvindmøllepark fået ok for at producere grøn strøm i endnu 25 år. Tilladelsens vilkår sammen med ændrede markedsforhold gør dog, at projektets økonomi skal genberegnes, inden møllernes fremtid er afklaret.

New York har Frihedsgudinden, og København har Middelgrundens vindmøller, der står som et grønt vartegn, når man sejler og flyver til hovedstaden. Møllerne har produceret grøn strøm til København i snart 25 år, og Energistyrelsen har nu givet grønt lys til, at de i alt tyve møller ved Middelgrunden kan producere strøm i yderligere 25 år. De ti nordligste møller er ejet af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, mens de ti sydligste ejes af Middelgrundens Vindmøllelaug.
“HOFOR får forlænget tilladelsen til at drive vores møller på Middelgrunden videre, som er nogle af Danmarks første havvindmøller, og det første man ser, når man flyver eller sejler til København. Vi har ønsket at bevare dem ved at renovere og forlænge levetiden på de ikoniske møller i stedet for at bygge nyt,” siger Kristine Grunnet, områdechef for Forsyningsstrategi i HOFOR.
Den samlede økonomi skal genbesøges
HOFOR har siden 2018, hvor forsyningsselskabet købte de ti vindmøller af Ørsted, arbejdet på at levetidsforlænge dem. HOFOR ansøgte derfor i 2020 Energistyrelsen om at forlænge møllernes levetid gennem renovering og opgradering – frem for at bygge nyt. Det er også mere miljøvenligt, da det sparer CO2. Med den nye tilladelse kan HOFOR nu tage næste skridt.
“Med tilladelsen følger en række vilkår, som påvirker produktionen fra vores vindmøller. Tilladelsens vilkår følger den seneste udvikling indenfor tilladelser og ændret praksis for håndtering af flagermus, som formodentlig betyder at møllerne i fremtiden skal slukkes i længere perioder. Kravene kombineret med de aktuelle markedsforhold – særligt stigende komponentpriser og faldende elpriser – gør dog, at vi er nødt til at regne på økonomien igen, nu vi har det samlede billede af projektets vilkår og rammer. Vi arbejder målrettet for at sikre mere grøn energi til hovedstaden," siger Kristine Grunnet, områdechef.
Levetidsforlængelsen af Middelgrundens møller er blot ét af flere projekter, som HOFOR har arbejdet på for at fremme vedvarende energi i hovedstadsområdet.
Fakta: Vindmøllerne på Middelgrunden
-
Vindmøllerne er danskproducerede af typen Bonus 76. De er 105 meter høje og har hver en effekt på 2 MW, så vindmølleparken har en samlet effekt på 40 MW. De i alt 20 havvindmøller producerer årligt omkring 90 millioner kWh, hvilket svarer til elforbruget i cirka 30.000 københavnske husstande.
-
HOFOR ejer de 10 nordligste af møllerne på Middelgrunden, som er købt af Ørsted i 2018 med henblik på at sikre en levetidsforlængelse. De sidste 10 er ejet af Middelgrundens Vindmøllelaug, der med omkring 8.000 andelshavere er blandt verdens største.
-
Møllernes fundamenter består af cirka 1.800 tons jern og beton per mølle, mens hver mølle i sig selv består af cirka 250 tons materialer. Derfor kan man spare meget produktion, CO2 og materialer ved at genbruge og restaurere frem for at opføre nye.
Kontakter
Lene SolskovHOFOR Kommunikation
Tlf:27952116lensol@hofor.dkBilleder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum