Når politikere får magt, bliver deres sprog knudret

Det er velkendt, at regeringspartier ofte mister vælgere over tid – det såkaldte “cost of governing”. Men et nyt studie fra Frederik Hjorth, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, dokumenterer en mindre kendt, men potentielt afgørende bivirkning ved at være i regering: Politikere begynder at tale mindre enkelt og forståeligt.

“Vi ser, at politikere i regeringen bruger mere komplekst sprog end deres kolleger i oppositionen – og det er ikke fordi de vil, men fordi de skal,” siger Frederik Hjorth.

1,5 millioner tekstbidder afslører mønsteret

Studiet bygger på en analyse af næsten 1,5 millioner tekstbidder fra taler i Folketinget over tre årtier. Ved hjælp af sprogteknologi har Frederik Hjorth målt, hvor letforståelige talerne var – og sammenholdt det med, om taleren var i regering eller ej.

Resultatet er tydeligt: Når politikere træder ind i regeringen, bliver deres sprog mindre enkelt. Men når de forlader regeringen igen, vender de tilbage til et mere forståeligt sprog.

“Det tyder på, at det ikke handler om personlig stil eller læring, men om de krav og roller, man er underlagt som minister,” forklarer han.

Frederik Hjorth fremhæver tre faktorer, som bidrager til effekten:

1. Bureaukratisk jargon: Ministre skal forholde sig til tekniske og juridiske detaljer.
2. Formelle roller: De skal f.eks. fremlægge lovforslag, som ofte er skrevet i svært sprog.
3. Emnevalg: Regeringspolitikere taler mere om komplekse emner som regulering og krisehåndtering – og mindre om ideologisk klare emner som skat og udlændinge.

“Det er ikke fordi de ikke vil tale klart – men fordi deres rolle tvinger dem til at tale om svære ting på en præcis måde,” påpeger Frederik Hjorth.

Vælgerne foretrækker det enkle

Men vælgerne belønner ikke kompleksitet. I et eksperiment med over 4.000 deltagere viser Frederik Hjorth, at politikere, der bruger enkelt sprog, bliver vurderet mere positivt – selv når indholdet er det samme.

“Det bekræfter, at der er en reel politisk pris ved at tale kompliceret – vælgerne kan simpelthen bedre lide det enkle,” siger han.

Studiet peger dermed også på en mulig forklaring på populistiske bevægelsers popularitet: Populister kan tale enkelt og direkte – noget regeringspolitikere har sværere ved.

“Populister pointerer ofte, at eliten har mistet forbindelsen til folket. Studiet her peger på at den kritik i en vis forstand er korrekt: mere teknokratisk sprog er en del af prisen for regeringsansvar,” siger Frederik Hjorth.

Ifølge Frederik Hjorth viser studiet, at regeringsmagten ikke kun koster vælgere – den koster også evnen til at kommunikere enkelt.

”Det giver oppositionen en retorisk fordel og kan være med til at forklare, hvorfor regeringspartier ofte mister opbakning – og hvorfor nye, sprogligt skarpe udfordrere vinder frem,” slutter han.

Studiet, som er udgivet i tidsskriftet Comparative Political Studies, kan læses her.