Motorstyrelsen

Motorekspeditionerne har sidste åbningsdag 30. juni 2025

Del

Borgere og virksomheder kan benytte selvbetjening eller få hjælp ved bilforhandlere og synsvirksomheder, når Motorstyrelsen lukker sine fire motorekspeditioner.

Billede af skilt med Motorstyrelsen og bygning i baggrunden
Motorstyrelsen har hovedkontor i Aalborg

Motorstyrelsens fire motorekspeditioner i Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Aalborg lukker permanent fra og med tirsdag den 1. juli 2025.  

Borgere og virksomheder kan fremover bruge Motorstyrelsens tast selv-løsninger eller få hjælp på styrelsens servicetelefon og hos landets ca. 2.100 pladeoperatører (bilforhandlere og synsvirksomheder), når de fx skal have registreret køretøjer eller udleveret nummerplader og prøvemærker. Pladeoperatørerne håndterer allerede i dag hovedparten af de opgaver, som også er blevet løst i en motorekspedition.

- Vi oplever, at mange borgere og virksomheder ønsker at klare ansøgninger hjemmefra, og af den grund har vi haft fokus på at stille flere digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed. Men det er vigtigt for os, at alle, også de ikke-digitale borgere, fortsat kan få den nødvendige hjælp ved vores servicetelefoner eller ved nummerpladeoperatørerne, så derfor vil vi løbende evaluere servicen på området, siger underdirektør Claus Holm.

På Motorstyrelsens hjemmeside er der en oversigt over, hvordan borgere og virksomheder får hjælp, når motorekspeditionerne lukker.

Hvordan får du hjælp fremover?

Yderligere oplysninger

Journalister: 72 22 15 00
presse@motorst.dk

Borgere og virksomheder: 72 22 15 15
motorst.dk/kontakt

Nøgleord

Kontakter

Om Motorstyrelsen

Motorstyrelsen blev etableret 1. juli 2018, da SKAT blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Motorstyrelsen har hovedkontor i Aalborg og beskæftiger cirka 500 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Motorstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Motorstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye