For få optagede understreger behov for ny uddannelse til socialpædagoger
27.7.2025 21:13:35 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse
Igen falder antal optagede på pædagoguddannelsen, viser nye optagetal. Det understreger ifølge Socialpædagogernes formand Benny Andersen behovet for den nye uddannelse til socialpædagoger, som skal styrke den socialpædagogiske specialisering markant og tiltrække langt flere studerende. Og som er på vej.

3.612 nye studerende er optaget på pædagoguddannelsen, viser de nye optagetal for videregående uddannelser. Til dem lyder et stort tillykke fra Socialpædagogernes formand Benny Andersen:
”Tillykke alle, som er kommet ind på deres drømmeuddannelse. Til jer, som skal læse den socialpædagogiske retning på pædagoguddannelsen, vil jeg også gerne sige stort velkommen til verdens bedste fag. For jer venter et meningsfuldt arbejdsliv med mange karrieremuligheder på et stort arbejdsområde. Hver dag forandrer socialpædagoger livet for udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med handicap og psykiske lidelser,” siger han.
Dog er 3.612 nye studerende alt for få til at løse socialområdets fastholdelse- & rekrutteringsudfordring. Sammenlignet med sidste år er det et fald på en procent.
Det positive er, at politikerne har taget den store opgave på sig ved at reformere uddannelsen til socialpædagoger. Netop behovet for en ny uddannelse, der styrker den socialpædagogiske specialisering markant og således tiltrækker langt flere studerende, understreger dagens optagetal:
”Dagens tal er alvorlige. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi politikerne har taget ansvar for rekrutteringsudfordringen og vedtaget en reform af uddannelsen til socialpædagoger, som skal styrke uddannelsens kvalitet og sikre nok socialpædagoger fremover. Høj faglighed og nok af den er nemlig afgørende for at sikre kvalitet i indsatsen til udsatte og sårbare mennesker, som det hele i sidste ende handler om,” siger Benny Andersen.
Ny uddannelse til socialpædagoger på vej
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i marts en reform af pædagoguddannelsen, som rummer en markant styrkelse af den socialpædagogiske retning og 4-6 uddannelsessteder, hvor man udelukkende kan læse til socialpædagog. Ifølge Benny Andersen er det en epokegørende reform. Der er nemlig behov for en styrket uddannelse til socialpædagoger, så langt færre studerende springer fra undervejs, og så nyuddannede er bedre rustet til arbejdslivet og undgår praksischok. Og som er attraktiv for langt flere at søge:
”Den nye uddannelse til socialpædagoger skal sikre, at studerende får den nødvendige praktiske og teoretiske ballast til at kunne tage det ansvar, der venter dem på det socialpædagogiske arbejdsmarked fra dag ét efter endt uddannelse. Det kræver tilstrækkelig viden om socialpædagogiske målgrupper, teorier og metoder samt områdets lovgivning, AI og sundhedsfremme blandt andet,” siger Benny Andersen og tilføjer:
”Politikerne har skabt nogle rigtig gode rammer. Nu venter et afgørende arbejde med at fylde dem ud. Dele af det udviklingsarbejde er allerede godt i gang, og det tager vi hos Socialpædagogerne selvfølgelig del i”.
Mangel på socialpædagoger
I dag mangler landets sociale tilbud socialpædagoger. Tal fra Rambøll viser, at under halvdelen af medarbejderne på landets botilbud er uddannede socialpædagoger. Tallene viser også, at mennesker med handicap og psykiske lidelser, der er på tilbud med højere andel socialpædagoger, trives og klarer sig bedre. De har markant færre indlæggelser i psykiatrien og kommer i højere grad i beskæftigelse.
Ligesådan trives anbragte børn og unge, der er på børne- og ungehjem med en høj andel socialpædagoger, mere, og de klarer sig bedre i skolen.
Nøgleord
Kontakter
Sarah PiilPresserådgiver
Tlf:+45 61 68 98 54spi@sl.dkOm Socialpædagogerne
Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.
Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne
Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.
For få uddanner sig til socialpædagog: Understreger behovet for stærk ny uddannelse27.7.2026 20:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er stadig for få, som bliver optaget på uddannelsen til socialpædagog. Det viser nye optagetal til de videregående uddannelser. Antallet af optagne studerende er siden sidste år faldet med en procent på pædagoguddannelsen, hvor en tredjedel af de studerende uddanner sig til landets socialpædagogiske arbejdspladser.
Socialpædagogernes formand: Brug for en stærk ny uddannelse til socialpædagog5.7.2026 14:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er store problemer med at rekruttere nok uddannede socialpædagoger til at støtte landets udsatte og sårbare borgere. Derfor er formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, bekymret over de fortsat lave ansøgertal til uddannelsen.
Værdighedsreform kan bringe socialpædagogisk støtte tættere på udsatte borgere1.7.2026 10:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har sendt lovforslaget om en værdighedsreform i høring. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, roser ambitionen om mere fleksibel og tilgængelig støtte til nogle af samfundets mest udsatte borgere.
Fornuftig økonomiaftale udvider pulje til kommunale botilbud18.6.2026 13:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Det er en fornuftig økonomiaftale, som regeringen og KL i dag har præsenteret. Sådan lyder det fra Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, som især fremhæver den udvidede pulje til kommunale botilbud og en styrket indsats mod snyd og svigt på private botilbud. Han ærgrer sig dog over, at aftalen ikke adresserer store udfordringer med kvalitet og faglighed på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum