Harboes Bryggeri A/S
Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25
Årsrapport for Harboes Bryggeri A/S – 2024/25
Fremgang med de strategiske prioriteter og resultater i tråd med de senest udmeldte forventninger
- Nettoomsætningen blev i 2024/25 på 1.823 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år.
- EBITDA udgjorde 142 mio. kr. mod 158 mio. kr. sidste regnskabsår. Udviklingen skyldes primært højere omkostninger til salg, distribution og produktion. EBITDA-marginen blev på 7,8%.
- Harboe havde i årets første tre kvartaler en positiv udvikling i EBITDA, mens 4. kvartal var påvirket af lavere volumen i Beverage som følge af fravalg af private label aftaler i Tyskland samt højere omkostninger.
- Resultat før skat blev et overskud på 56 mio. kr., hvilket svarer til de senest udmeldte forventninger i intervallet 50 - 60 mio. kr.
- Årets resultat efter skat blev 47 mio. kr.
- Pengestrømme fra driften blev positive med 86 mio. kr.
- Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen den 28. august 2025, at der udbetales udbytte på 2,00 kr. pr. aktie for regnskabsåret 2024/25.
Forventninger til 2025/26
Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 12 udsendt den 28. april 2025 forventer Harboe i 2025/26 et EBITDA i niveauet 130-160 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 30-60 mio. kr. Forudsætningerne er nærmere beskrevet i årsrapporten for 2024/25.
Harboes CEO Søren Malling udtaler i forbindelse med årsrapporten:
”Selvom årets resultater ikke nåede det niveau, vi forventede ved regnskabsårets start, er vi tilfredse med mange af de fremskridt, vi har nået i forhold til vores strategiske prioriteter.
Vi ser, at investeringerne i vores egne brands virker efter hensigten og understøtter både vækst og indtjeningsmarginer. Derfor har vi også været afklarede i vores prioriteringer på det tyske marked, hvor vi i årets løb har fravalgt private label forretning, der ikke kunne levere tilfredsstillende indtjening. På den korte bane påvirker det vores volumen negativt – men vores samlede indtjeningsmargin stiger som følge heraf, og når vi har fået tilpasset vores omkostninger og organisatoriske set-up til det ændrede fokus, reducerer vi også den følsomhed yderligere, som de lave marginer har udsat vores resultater for over de seneste år.”
Formand for bestyrelsen Martin Lavesen udtaler videre:
”Vi har opnået meget i det forløbne år med et stærkt fokus på strategiske initiativer. Vi er således godt på vej mod et nyt og mere solidt niveau for både vækst og indtjening i tråd med vores strategi. Vi ønsker at forblive effektive og relevante i et meget konkurrencepræget marked, og vi har igangsat en række projekter, som skal skabe grundlag for den forventede salgsvækst og samtidig styrke vores processer og effektivitet. Disse tiltag vil sikre reducerede omkostninger og styrket konkurrenceevne over de kommende år.
Det er vores ledelsesteam, der står i spidsen for at drive de strategiske prioriteter i det daglige, og bestyrelsen anerkender den store indsats, de har leveret i årets løb. En særlig tak til vores CPO, Vibeke Harboe Malling, som fratræder sin stilling pr. 31. juli 2025.
Det glæder os, at Vibeke i stedet stiller op til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i august. Som medlem af 6. generation af Harboe-familien er Vibeke Harboe Malling en stærk repræsentant for familiens værdier og ønsker for fremtiden. Samtidig medbringer hun en betydelig erfaring fra sit virke som CPO i Harboe, hvor hun har ydet et betydeligt bidrag i udarbejdelsen og udrulningen af koncernens strategi som medlem af den øverste daglige ledelse. Hun har desuden stået i spidsen for at opbygge en stærk HR-organisation og sammen med sit team etableret en solid platform for det strategiske HR-arbejde med høj medarbejdertilfredshed og forankring af koncernens værdier i hele koncernen. Vibeke Harboe Malling har tidligere været medlem af bestyrelsen i Harboes Bryggeri fra 1996- 2008, og med sin genindtræden som menigt medlem vil hun kunne fortsætte med yde et vigtigt bidrag til koncernens strategiske udvikling”.
Bestyrelsen vil efter generalforsamlingen bestå af seks medlemmer, hvoraf 50% er uafhængige og med en uafhængig formand.
For yderligere information
Simon Andersson
CFO
E-mail: sa@harboe.com
Vedhæftede filer
- Corporate Governance 2024/25
- Vederlagsrapport 2024/25
- Årsrapport 2024/25
- HarboesBryggeri-2025-04-30-0-da
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Mandalay Resources Corporation27.6.2025 00:42:32 CEST | Press release
Mandalay Announces Receipt of Australian FIRB Approval and Interim Order in connection with its Proposed Merger with Alkane
Ditchit26.6.2025 22:50:28 CEST | Press release
UPDATE – DitchIt Detonates Iconic Twitter HQ Sign
Teva Pharmaceutical Industries Ltd26.6.2025 22:30:00 CEST | Press release
Teva Releases Q2 2025 Aide Memoire
Ditchit26.6.2025 20:32:30 CEST | Press release
DitchIt Detonates Iconic Twitter HQ Sign
Mohawk Industries, Inc.26.6.2025 20:03:10 CEST | Press release
Mohawk Industries, Inc. Invites You to Join its Second Quarter Earnings Conference Call
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum