Godt nyt for gravide: Infektioner påvirker ikke barnets intelligens
26.6.2025 14:40:27 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Et nyt studie af over 270.000 danske børn finder ingen sammenhæng mellem almindelige infektioner under graviditeten og barnets kognitive evner.

Lungebetændelse, urinvejsinfektioner og andre almindelige infektioner under graviditeten ser ikke ud til at påvirke barnets hjerne eller kognitive evner senere i livet. Det viser et dansk registerstudie, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PLOS Medicine.
I det omfattende studie brugte forskerne data fra mere end 270.000 børn født i Danmark mellem 1996 og 2003 og sammenlignede både skolekarakterer i dansk og matematik ved 9.-klasseeksamen samt intelligensmålinger fra sessionsprøver blandt unge mænd.
Konklusionen er, at der ikke er nævneværdige forskelle i børnenes resultater – hverken når mødrene har været indlagt med infektioner eller har fået antibiotikabehandling under graviditeten.
”Studie taler for, at almindelige infektioner og deres antibiotikabehandling ikke har nogen påfaldende negativ betydning for hjernens udvikling hos fosteret,” siger læge og forsker Anders Husby fra Statens Serum Institut, som er førsteforfatter på studiet.
”Derudover fandt vi ikke tegn på, at der findes særligt sårbare tidspunkter under graviditeten, hvor almindelige infektioner har større effekt.”
Sammenligning af søskende styrker studiet
En styrke ved studiet er, at forskerne ikke kun sammenlignes med børn på tværs af befolkningen, men også søskende i samme familie. På den måde kunne de tage højde for genetiske og sociale forhold, som ellers kan påvirke børns kognitive udvikling.
”Når vi sammenligner helsøskende, kontrollerer vi automatisk for mange af de faktorer, der ellers kan forstyrre billedet. For eksempel opvækstvilkår, forældrenes uddannelse og genetisk arv,” forklarer medforfatter Mads Melbye, som er forskningsdirektør hos Kræftens Bekæmpelse.
”I et globalt perspektiv er det ganske unikt at kunne lave den slags analyser på tværs af en hel
befolkning.”
Infektionerne blev kortlagt via data om antibiotikarecepter og hospitalsindlæggelser under graviditeten. Resultaterne blev derefter sammenholdt med børnenes karakterer og intelligensmålinger.
Gode nyheder – men søg stadig læge ved infektioner
Resultatet af forskningen er opløftende for kommende forældre, som kan være bekymrede for mulige følger af infektioner eller medicin under graviditeten.
”Studiet understøtter, at de typiske antibiotika, som vi behandler infektioner med hos gravide, er sikre,” siger Anders Husby og fortsætter:
”Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at gravide fortsat bør søge læge ved infektioner. Især da vi ved, at ubehandlede, svære infektioner kan føre til for tidlig fødsel, hvilket er risikabelt for barnet.”
Studiet er gennemført i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Kræftens Bekæmpelse og er støttet af Lundbeckfonden og Helsefonden.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Direktøren, der tænker i pedaltag: Henrik Ullum fylder 6013.3.2026 16:01:22 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 20. marts fylder Statens Serum Instituts administrerende direktør, Henrik Ullum, 60 år. Mange kender ham som læge, professor og leder. På instituttet er han dog også manden, der ofte møder ind efter en cykeltur fra hjemmet i Hillerød, mens dagens beslutninger allerede har haft tid til at modne.
Ny analyse: Så markant var overdødeligheden under COVID-1923.2.2026 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Et europæisk studie ledet og koordineret af Statens Serum Institut dokumenterer, hvor meget dødeligheden steg under pandemiens første bølger, og hvordan niveauet senere vendte tilbage mod det normale vintermønster.
Nyt studie: Influenzavaccination gør en forskel i sæson med høj smitte20.2.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Foreløbige tal fra et europæisk studie med deltagelse af Statens Serum Institut (SSI) viser, at sæsonens influenzavaccination har haft en forebyggende effekt, selvom virus ændrede sig efter vaccinen blev produceret. Især blandt ældre har vaccinationen haft effekt i en sæson med høj smitte.
Første tegn på vestnilvirus i Danmark: - Vi skal følge udviklingen tæt22.1.2026 17:42:54 CET | Pressemeddelelse
Fund hos heste afslører de første tegn på vestnilvirus i Danmark og understreger behovet for opmærksomhed og overvågning hos dyr og mennesker.
Nyt studie kortlægger særlige gener forbundet med øget risiko for infektion med Omikron-varianten22.1.2026 12:48:35 CET | Pressemeddelelse
Genetiske forskelle kan påvirke risikoen for smitte med den meget smitsomme Omikron-variant, og mønstrene adskiller sig fra tidligere covid-19 virusvarianter, viser et nyt stort internationalt studie ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum