Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål

Har man én gang prøvet at dyrke kål i urtehaven, ved man, at en hel kålplante kan forsvinde som dug for solen over meget kort tid.

Det er larver af kålsommerfugle, der med rasende hast gnasker kålbladene i sig. Går de først i gang, er slaget stort set tabt. Når de er færdige på ét blad, vandrer de blot videre til det næste.

Men forskere tror, at vi aktivt kan bruge hvepse – eller gedehamse, som de også kalder dem – til en biologisk bekæmpelse af de sultne larver på åbne marker. Præcist som man allerede med stor succes bruger rovdyr til at bekæmpe utøj i drivhuse.

Plastiknet er lige nu et af de bedste midler

Kålsommerfuglen lægger sine æg på undersiden af kål og andre korsblomstrede afgrøder, eksempelvis raps. Når æggene klækker, går grovæderne straks i gang med at æde af planterne.

Kålavlere, der ikke sprøjter med kemiske midler, bliver nødt til fx at dække planterne over med plastiknet for at udgå, at sommerfuglene lægger sine æg. Og i de bestræbelser bruger de op til et ton plastiknet per hektar.

”Det kan efterlade plastikrester i naturen, ligesom det udleder klimagasser, når plastikken produceres. Kan vi bekæmpe larverne biologisk, får vi en mere bæredygtig produktion”, forklarer seniorforsker Joachim Offenberg, fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Joachim Offenberg står i spidsen af projektet ’WaspAlliance’, der over to år skal undersøge om man aktivt kan udsætte hvepse til at spise larverne fra kålsommerfugle på større produktionsmarker.

”Allerede nu flytter man jo rundt på stader med hummelbier og honningbier, når marker eller plantager skal bestøves. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med hvepse?”, funderer Joachim Offenberg.

Trælse hvepse bliver til nyttige hvepse

Vi kender bedst hvepsebo som de papirtynde kuber, der hænger under vores loft. Boene kan indeholde flere tusinde hvepse og mange af os ringer til professionelle, hvis vi ønsker sådan en hvepserede fjernet.

Mortalin er et af de firmaer, der rykker ud og fjerner uønskede hvepsbo. Og dem har WaspAlliance allieret sig med. Når Mortalin er ude for at fjerne et hvepsebo, afleverer de boet hos WaspAlliance. Her sætter forskerne hvepsene over i kunstige bo – præcist som man laver bistader til honningbier.

Forskere placerer så hvepseboene i udkanten af en kålmark. Da hvepsene flyver langt omkring, lokker forskerne hvepsene ind i kålmarken ved at opsætte små sukkerautomater rundt omkring i kålmarken. Forskerne regner med, at hvepsene kaster sig over sommerfuglelarverne, når hvepsene først er lokket ind på markerne.

Hvepsene har nemlig larver af sommerfugle som livret og spiser rigtig mange af dem. Hvert hvepsebo spiser op til 1,2 kilo larver per sæson. Og når hvepsene har gjort deres job, kan hvepseboerne flyttes til en anden mark.

Joachim Offenberg har store forhåbninger til projektet: ”Biologisk bekæmpelse har allerede udkonkurreret kemisk bekæmpelse i indendørs lukkede systemer, som drivhusene er. Det er jo klart sværere, når vi arbejder udendørs, men selv et lille skridt i retningen af en biologisk bekæmpelse vil have en stor betydning for målet om en mere bæredygtig fødevareproduktion”.

WaspAlliance har netop igangsat et to-årigt forsøg på en mark med grønkål ved Gl. Estrup ved Auning.

På marken som drives af Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, tjekker forskere ledet af professor Hanne Lakkenborg, hvor effektiv en biologisk bekæmpelse med hvepse er for produktionen af kål i forhold til at lægge plastnet over planterne.

Forskergruppen fra Ecoscience undersøger også, om de kan øge antallet af hvepse i boene og om hvepsene er aktive i de samme perioder, som larverne volder problemer på kålplanterne.

”Det er mit håb, at danskerne får et mere positivt indtryk af de små stribede flyvere og forstår, at de faktisk kan være meget nyttige for os ved bl.a. at skaffe os sprøjtefrie grøntsager, hjælpe klimaet og reducere vores plastikaffald”, siger Joachim Offenberg med et smil.

WaspAlliance er tilknyttet ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) og har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Læs mere om projektet her: https://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd10/waspalliance