Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.
27.6.2025 08:02:00 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.

Stine Sofia Korreman er professor på Institut for Klinisk Medicin og forsker i brugen af kunstig intelligens og billedanalyse til at forbedre strålebehandling af kræft. Hun skal lede det nye projekt i tæt samarbejde med forskere fra København, Odense og New York og alle stråleterapiklinikkerne i Danmark.
Målet er at udvikle en avanceret AI-model, der kan analysere medicinske billeder – såsom CT- og MR-scanninger - så strålebehandlingen kan optimeres og individualiseres for hver enkelt kræftpatient.
“Vi vil etablere et forskningscenter, hvor alle forskere arbejder tæt sammen om projektet i både nationalt og internationalt regi. Målet er at udvikle en AI-model, der fungerer lidt som en stor sprogmodel – men for medicinske billeder – og som kan gøre behandlingen mere præcis og bedre tilpasset den enkelte patient, samtidig med at den letter lægernes arbejdsbyrde,” siger professor Stine Korreman.
Bevillingen baner vejen for 15 nye forskerstillinger og giver projektet adgang til supercomputeren GEFION, der skal tygge sig gennem 130 millioner billeder fra danske strålebehandlingsklinikker og gøre banebrydende kræftforskning mulig i rekordtempo. Man vurderer, at de mange medicinske billeder udgør det største datasæt af sin art i verden.
Formålet med projektet er ikke blot at forbedre behandlingen for omkring 14.000 danske kræftpatienter, der årligt modtager stråleterapi, men også at udvikle løsninger, der kan skaleres globalt – særligt til gavn for lav- og mellem-indkomstlande.
Kontakt
Professor Stine Korreman
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Mobil: 28 11 98 86
Mail: stine.korreman@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
10.000 unge har svaret på spørgeskema om overgreb i barndommen – forskerne håber på mange flere7.8.2026 08:46:01 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 10.000 unge danskere har nu svaret på verdens hidtil største spørgeskemaundersøgelse om overgreb i barndommen. Men forskerne bag undersøgelsen har brug for flere besvarelser, inden undersøgelsen lukker den 15. oktober.
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum