Danmark deltager for første gang i verdens største paellakonkurrence
26.6.2025 13:47:08 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Den 20. september går det løs i Valencia, paellaens hjemby, når finalen i World Paella Day Cup løber af stablen – og i år er Danmark med for allerførste gang. Eva Gallart López, der står bag madkonceptet Ris Paella i København, er udvalgt som Danmarks deltager og har nu chancen for at repræsentere sit nye hjemland i denne prestigefyldte, internationale konkurrence.

Eva Gallart López er oprindeligt fra Valencia, men har slået rødder i Danmark, hvor hun med stor passion formidler den autentiske paellatradition til danskerne. Med Ris Paella har hun skabt en unik platform, hvor hun serverer ægte valenciansk paella til festivaler, private selskaber og pop-up-events over hele landet.
– Jeg er stolt af at kunne repræsentere Danmark i denne konkurrence, fordi det er her, jeg har udviklet min karriere som kok og iværksætter. At kunne dele min kultur gennem paellaen er en stor ære, siger Eva Gallart.
Stem Eva i finalen – og send Danmark til Valencia
World Paella Day Cup fejrer paellaen som et globalt kultur- og madfænomen. Konkurrencen samler kokke fra hele verden, som med respekt for traditionen sætter deres eget præg på retten. I alt deltager kokke fra over 17 lande i årets udgave – fra Peru og Japan til Sverige, Storbritannien og nu også Danmark.
Offentligheden spiller en vigtig rolle: Det er nemlig de kandidater, der får flest stemmer, som går videre til finalen i Valencia den 20. september. Afstemningen er åben frem til den 29. juni.
Om World Paella Day Cup
World Paella Day Cup er meget mere end en konkurrence – det er en fejring af fællesskab, kultur og kulinarisk stolthed. Finalisterne inviteres til et særligt forløb kaldet World Paella Stage, hvor de blandt andet besøger risfelterne i Albufera og lærer om de traditionelle ingredienser, der gør en ægte valenciansk paella unik.
Fakta om konkurrencen
- Konkurrence: World Paella Day Cup 2025
- Dansk deltager: Eva Gallart López, Ris Paella, København
- Finaledato: 20. september i Valencia
- Afstemning: Åben til og med 29. juni
- Hjemmeside: www.worldpaelladay.org
Giv din stemme til Danmark og Eva Gallart López: www.worldpaelladay.org
Om Valencia
Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske Valencia Katedral, der huser den hellige kalk, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte. Valencia er også fødestedet for den verdensberømte ret paella. Valencia lokker med 300 dage med solskin og 20 kilometer strand, og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCO’s Verdensarvliste, fx bygningsværket The Silk Exchange, og det immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og den traditionelle manuelle ringning af kirkeklokker.
Valencia tilbyder en perfekt kombination af kultur, afslapning, gastronomi og grønne oplevelser – der er noget for enhver smag.
Læs mere på Valencia
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder











Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Fra højmose til kystlandskab: Småland får to nye signaturruter for vandrere15.6.2026 09:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Svenska Turistföreningen har udpeget to nye signaturruter i Sverige – og begge ligger i Småland. Med 160 kilometer kvalitetssikret vandring gennem nationalpark, skove, søer og kystnær kulturhistorie føjer regionen nye muligheder til et outdoor-udbud, der også tæller bynær natur i Kalmar, guidede nationalparkvandringer, gravelcykling og glamping med udsigt over Vättern.
Havila Voyages: Stigende efterspørgsel på fleksible, bæredygtige og autentiske naturoplevelser8.6.2026 12:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Havila Voyages, der med et markant fokus på bæredygtighed driver kystruten langs den norske kyst, melder om nye rejsevaner, hvor gæsterne efterspørger mere fleksibilitet uden at gå på kompromis med komfort, kvalitet og ansvarlighed.
Valencia bringer World Paella Day Cup til København2.6.2026 10:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni bliver Skovshoved Havn i København samlingspunkt for paella, spansk gastronomi og valenciansk madkultur, når den nordiske og baltiske semifinale i World Paella Day Cup 2026 afholdes hos i Skovshoved havn. Kokke fra Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen dyster om en plads i den internationale finale i Valencia den 20. september.
Ny sightseeing i Göteborg: Kør selv gennem byen i mini-hot rod1.6.2026 09:33:55 CEST | Pressemeddelelse
Göteborg har fået en ny sightseeingoplevelse, hvor gæster selv kører små ensædede mini-hot rods gennem byen eller ud i skærgården med guide. Nyheden føjer sig til en række anderledes måder at opleve Sveriges næststørste by på – fra amfibiebus og kajak til historiske sporvogne – hvor transporten ikke bare bringer gæsterne rundt, men bliver en del af oplevelsen.
Vestsverige: Hotel Strana udvider med 19 boliger direkte ved vandet26.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2026 åbner Hotel Strana 19 nye havnære boliger ved Hälleviksstrand på øen Orust. Udvidelsen markerer næste skridt i udviklingen af destinationen efter åbningen af Strana Ocean Spa i 2025, og giver danske gæster nye muligheder for at bo helt tæt på havet året rundt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum