1000 børn tager på Madskoler i sommerferien
30.6.2025 06:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Denne sommer tager 1000 madglade børn grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af køkkenet. Sammen med frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.

En god portion engagerede frivillige, fire håndfulde lækre opskrifter og en knivspids lærerige aktiviteter krydret med masser af madglæde. Det er opskriften bag sommerens Madskoler der afholdes 61 steder landet over denne sommer.
Og opskriften er efterhånden gammel - i år er det nemlig 22. gang, 4H arrangerer Madskoler i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Målet er også velkendt, fortæller Henrik Dalum, formand i 4H:
-Vi vil med Madskoler først og fremmest gerne give børnene sjove og lærerige oplevelser med mad og madlavning. Vi er vildt stolte over at have eksisteret i så mange år. Det har kun kunne lade sig gøre, fordi flere hundrede frivillige bakker op hvert år, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle! Det er deres fortjeneste, at Madskoler eksisterer, siger Henrik Dalum.
Plads til lidt af det hele
Madskoler begynder mandag den. 30. juli og afholdes i dagtimerne hen over 5 dage i uge 27 og 28. De fleste Madskoler afholdes i sommerferien, men der afvikles også ’3 dage med Madskoler’ i efterårsferien. På en Madskole er madlavningen i fokus, men fysisk aktivitet, sundhed, ernæring og madspild er også centrale emner, fortæller Line Munk Damsgaard, der er afdelingsleder og Ernæringschef i Landbrug & Fødevarer og projektleder for Madskoler:
-Vi vil gerne lære børnene at have et positivt og sundt forhold til mad. Uden dårlig samvittighed og uden løftede pegefingre. Sund mad handler først og fremmest om variation og mængder. I en sund kost er der plads til lidt af det hele. I år rummer menuen både hjemmelavede fiskepinde, burger ned quinoa i bøffen og muffins med Ingrid Ærter. Jeg er sikker på, det bliver en både sjov, lærerig og lækker oplevelse.
Maden som facilitator for venskaber
Langt de fleste børn deltager på Madskoler, fordi de synes mad og madlavning er spændende. Men ofte får de meget mere end madkundskaber med sig hjem – nye venskaber. Line Munk Damsgaard, fortæller:
-Det at lave mad sammen er en fantastisk facilitator for gode snakke og spirende venskaber. Når vi spørger børnene, hvad de har fået ud af at være på Madskoler, er det netop madlæringen samt venskaberne, der bliver fokuseret på. Vi kan også se af forældreevalueringen at mange af børnene får nye venner på Madskoler.
Fakta om Madskoler
- Foregår i dagtimerne mandag til fredag og er for børn og unge i alderen 8-12 år
- Prisen for at deltage på en Madskole er 630 kr.
- Tilmelding og mere information på www.madskoler.dk
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Links
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: En svær dag for dansk landbrug3.9.2026 13:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Gødskningsloven er vedtaget i Folketinget. Det er en svær dag for dansk landbrug, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Økologien skal tilbage i indkøbskurven: Ny landsdækkende kampagne lanceres på Food Festivalen3.9.2026 12:12:20 CEST | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og en lang række økologiske aktører søsætter fredag den 4. september en ny kampagne, der skal få flere danskere til at vælge økologi. Kampagnen lanceres ved Food Festivalen på Tangkrogen i Aarhus.
Landets skarpeste grøntkokke samledes i Aarhus3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når nogle af Danmarks bedste kokke får frie hænder til at vise, hvad grøntsager kan? Det spørgsmål blev besvaret onsdag aften på Michelin-restauranten Domestic i Aarhus, hvor 50 nøglepersoner fra foodservicebranchen så grøntsager blive løftet til gastronomi på højeste niveau.
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
