Landmand: ”Jeg har ikke fortrudt, at jeg har plantet skov”

”Jeg plantede arealet til med træer, og det har jeg ikke fortrudt. Det har afstedkommet andre gode eftervirkninger.” siger Christian Gylling Jensen, griseproducent og formand for Landboforeningen Kronjylland.

Christian Gylling Jensen voksede op på en landejendom med en lille skov. Som lærling var han i marken om sommeren, men om vinteren gik han i skoven. Han gik rundt imellem træerne: tyndede ud, fældede nogle og ordnede, hvad der var at ordne. 

”Det afstedkommer måske, at jeg spekulerer i skov nu”, funderer han.

Siden 1993 har Christian Gylling Jensen løbende tilkøbt jord til sin ejendom, så den nu er på 400 hektar. Ejendommens størrelse gav mulighed for at dyrke foder til hans grisebesætning. Men så nåede han et tidspunkt, hvor han ikke skulle brugte hele arealet til at dyrke mad til dyrene. Derfor begyndte han at spekulere. Arealet skulle indeholde noget, der var fremtid i, noget som tog hensyn til klima og samtidig kunne give noget livskvalitet.

I 2014 plantede Christian Jensen for første gang en skov på omtrent syv hektar.  Træerne fik yderligere fire hektar at brede sig på i foråret 2025, hvor han havde fået støtte fra Klimaskovfonden til skovrejsningen. Han valgte skov for at udnytte den ringe landbrugsjord, samtidig med at skoven giver glæde, tømmer og bedre klima.

Skovens herlighed øger værdien

Træerne plantede han i 2014 på en skråning ned mod Haslund by i udkanten af Randers. Han valgte jorden med mindst potentiale til landbrug. Jorden var ikke værd at dyrke afgrøder til grise på. Men træerne kan godt vokse der. 

Nogle år senere opdagede han flere fordele ved at skov. Han ansøgte Randers Kommune om, at jorden kunne indgå som del af udvidelse af byen i Kommuneplanen. Han tror, at udsigten til skoven i stedet for udsigten til en hvedemark hjalp ham, så han kan sælge arealet til boliger i fremtiden. Og de fremtidige beboere kan få udsigt til skoven. 

Hvis Christian Jensen kommer i besiddelse af jord i nærheden af en by, vil han overveje at plante skov på arealet for at give det større værdi som boligområde. Det fortæller han også til medlemmerne i den landbrugsforening, som han er formand for. Han opfordrer dem til at tænke strategisk i forhold til at plante skov. Han har hørt flere ejendomsmæglere sige, at en ejendom med skov er mere værd end en ejendom uden skov.

Produktion af træ til næste generation

Selv har han stor glæde af at gå tur i skoven. Der får han ladt batterierne op ad. En fantastisk hvedemark står ikke hele året, men skoven er der også om vinteren, som han udtrykker det.

At kunne dyrke træ til tømmer er også en del af årsagen til hans skov. Engang besøgte han Rold Savværk. Savværkføreren fortalte, at man i Danmark kun producerer tyve procent af eget forbrug af bygningstømmer. ”Det kan vi gøre bedre”, mener Christian Gylling Jensen. Derfor plantede han nåletræer i fyrre procent af den nye skov.  Til næste generation. ”Hvis der ikke er nogen, der planter træer nu, er der ikke noget at fælde om 50 år.”

Klimaaftrykket er også afgørende. Når han efterlader et stort klimaaftryk fra sin produktion af grise, så kan han lette lidt på tyngden ved at plante træer. Så får han klimakreditter til sit klimaregnskab. Men klimaafgifter er ikke pålagt landbruget. Det ligger bare som en trussel. Derfor fylder klimakreditterne ikke væsentligt i hans overvejelser. 

Mere skov på landbrugsjord i fremtiden

I alt har han 25 hektar sammenhængende skov. Den nye skov hænger sammen med en gammel skov, der grænser op til hans ejendom. Det er noget helt fantastisk natur og gå i. Store gamle træer, kuperet terræn og vandløb, der slynger sig gennem skoven.

Han overvejer stadig, om han vil plante mere skov i fremtiden. Økonomi fylder i spørgsmålet. Man tager et dækningsbidrag ud fra almindelig markdrift. 

”På skovdrift er det kun en tiendedel af, hvad man kan tjene på markdrift. Og skoven er mange år om at vokse op. Man skal ikke være nærsynet, hvis man planter skov.”, siger han. 

Det kræver økonomi at tage areal ud af landbrugsdriften. Det er ikke noget, han kan forestille sig, at en landmand omkring 30 år gør. Det er nærmere landmænd i aldersgruppen 45-70 år, som har mere luft i økonomien til skov.

”Nogen medlemmer synes, at jeg er en idiot at plante landbrugsjord til med træer. Men når de ser skoven, siger de alligevel: Det er da rigtig godt, det der!”