Danmarks største fibernet skifter navn til Sinal
30.6.2025 08:00:00 CEST | Sinal | Pressemeddelelse
Norlys’ fiberselskab hedder nu Sinal. Navneskiftet sker for at gøre det tydeligere, hvilke opgaver henholdsvis fibernetejer og serviceudbydere løser for kunderne.

Fra i dag hedder ejeren af Danmarks største fibernet med over 900.000 adresser Sinal. Det er Norlys’ fibernet, der får nyt navn og ny identitet.
Da energi- og telekoncernen Norlys blev skabt i 2019, blev teleområdet organiseret i to selvstændige selskaber: et fiberselskab og et kundeselskab. Fiberselskabet ejer fibernettet og sælger ydelser på et åbent net til 14 forskellige serviceudbydere af internet, tv og streaming til privat- og erhvervsmarkedet. Fiberselskabets nye navn gør opdelingen mellem de to selskaber i Norlys-koncernen endnu tydeligere – ikke mindst for omverdenen.
- Vi skaber signal med vores fiberforbindelser, og med navnet Sinal får vi en tydeligere position over for forbrugere, virksomheder og serviceudbydere. Navnefællesskabet med Norlys har givet os en stor kendskabsfordel, men det har også skabt forvirring, at Norlys både ejer fibernettet og opererer på fibernettet med internet, tv og streaming, men som to forskellige selskaber, siger Carsten Bryder, der er administrerende direktør i Sinal.
Med navneskiftet får fiberleverandøren Sinal samtidig bedre mulighed for at markedsføre fiberforbindelser direkte til danskerne og give valgfrihed mellem vores serviceudbydere.
- Internetmarkedet er præget af hård konkurrence og med vores eget navn og brand, får vi bedre mulighed for at fortælle danskerne om fordelene ved at vælge en både stabil, energieffektiv og fremtidssikret internetforbindelse, og dermed markedsføre fiberforbindelser direkte til slutbrugerne, for vores mål er, at så mange som muligt får glæde af fibernettet gennem en af vores 14 serviceudbydere, siger Carsten Bryder.
Det er fortsat Norlys, der sammen med det hollandsk/franske konsortium PGGM-EDF Invest ejer Sinal.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder

Om Sinal:
Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser.
Vi er en del af Norlys-koncernen, som ejer 65 procent af Sinal, mens det hollandsk/franske konsortium PGGM-EDF ejer de resterende 35 procent. Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få.
Et åbent fibernet giver kunderne maksimal valgfrihed og de mest konkurrencedygtige tilbud, og derfor har vi 14 forskellige udbydere af internet, tv og streaming til privat- og erhvervskunder på vores fibernet.
Følg pressemeddelelser fra Sinal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sinal
Ny it-sikkerhedschef skal styrke sikkerheden omkring Danmarks største fibernet7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bo Rising skal som ny it-sikkerhedschef (CISO) i Sinal sikre, at det høje sikkerhedsniveau omkring fibernettet styrkes yderligere i en tid præget af geopolitisk usikkerhed og stort fokus på kritisk infrastruktur.
Mere end 3.600 jyske adresser kæmper med dårligt internet og kan nu få hjælp – hvis de rykker hurtigt28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den statslige Bredbåndspulje er netop åbnet med 25 mio. kroner i puljen til at hjælpe husstande i områder, der døjer med dårligt internet. I Jylland alene kan hele 3.684 adresser potentielt få del i puljen og dermed se frem til lynhurtigt internet, men det kræver, at de rykker hurtigt.
Ny kommerciel direktør skal øge kundetallet i Sinal20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mette Lisby Overbeck bliver ny kommerciel direktør i fiberselskabet Sinal, hvor hun bl.a. skal styrke fastholdelsen af kunder og få endnu flere danskere til at vælge fiber.
Nu giver Sinal fiberkunder i trekantområdet endnu mere valgfrihed17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 17. august får både private fiberkunder og virksomheder i trekantområdet flere internetudbydere at vælge imellem, når der for første gang åbnes for salg på Sinals fibernet. Samtidig får kunderne adgang til en ny og fremtidssikret fiberplatform, der giver mulighed for internethastigheder på op til 6.000 Mbit/s.
Fiberkøb kan nu gennemføres: 135.000 adresser får mulighed for højere hastigheder29.1.2026 16:10:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys’ fiberselskab, Sinal, kan nu overtage fibernettet i trekantområdet. Dermed dækker Sinal mere end 1 million adresser med fibernet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum