Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger

Nu bliver det lettere at gennemskue CO₂-belastningen fra fx byggeriet med et nyt gratis værktøj, der kan regne på klimaaftrykket af forskellige materialer fra alt fra træ og cement til pærer og bananer.

Værktøjet hedder BONSAI Climate Footprint Analyser og er en database baseret på livscyklusvurderinger (LCA), der kan gøre det nemmere at sætte tal på udledningerne for fx virksomheder, der skal opgøre deres klimabelastning.

”Tilgængelige klimadata for produkter er i dag i høj grad misvisende, uigennemsigtige, forældede og bag betalingsmure. Klimadata for produkter er vigtige for at kunne sige noget kvalificeret om, hvad forskellige produkters, virksomheders og borgeres udledninger er. Derfor håber vi, at vores værktøj kommer til at gøre det nemmere at finde de rette klimaløsninger,” siger Jannick Schmidt, der er professor ved Aalborg Universitet.

Han har stået i spidsen for udviklingen af klimaaftryksberegneren, der trækker data fra offentligt tilgængelige statistikker fra hele verden og viser udledninger i CO₂e for over 1.000 produkter fra mere end 40 lande. Databasen bag er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde med 2-0 LCA, Leiden Universitet og CICERO center for klimaforskning med støtte fra KR Foundation.

Indtil videre har der været en klar udfordring i manglen på opdaterede, detaljerede, globalt komplette, gyldige og troværdige data, og det har forskerne lige om lidt.

I modsætning til andre LCA-beregnere, så er denne model både gratis tilgængelig og open source – altså hvor der er offentlig tilgang til kildekoden såvel som databaserne.

”Data på CO₂e-udledninger kan være ret så dyre at få adgang til, og i mange tilfælde har man ikke mulighed for at eftertjekke, hvor tallene kommer fra, og om der er fejl i beregningerne og data bag. Samtidig tager resultaterne sjældent højde for det samlede system – fx hvorledes alle produktionsprocesser i hele verden er forbundet, og at intet i princippet må udelades fra en beregning – og det kan derfor være vanskeligt at sammenligne ét tal med et andet. Vores database medtager det fulde system, og vi lægger al koden ud som open-source, så folk kan gå den efter i sømmene,” siger Jannick Schmidt.

Offentligt tilgængeligt og transparent
Infrastrukturen på beregneren er opbygget sådan, at der hele tiden kan trækkes på de nyeste data fra tilgængelige datakilder. Det adskiller sig fra andre LCA-beregnere, hvor data om alt fra fisk til stål ofte holdes ajour manuelt.

”Tidligere har vi brugt oceaner af tid på at opdatere vores data fra fx ét år til et andet, fordi alt skulle gøres manuelt. Nu kan vi i højere grad klikke på en knap og trække de nyeste tal”, siger Jannick Schmidt og tilføjer: ”Vi kommer dog aldrig 100 procent i mål. Vi har gjort os ualmindeligt umage, men der vil helt sikkert være ting, der kan gøres bedre, og som bør rettes. Derfor håber vi også, at brugerne vil være med til at videreudvikle koden og beregningerne bag – ligesom vi selv vil tage fat igen straks efter sommerferien”.

Klimaaftryksberegneren er ikke kun begrænset til at vurdere klimaaftrykket fra alle typer produkter, services og bortskaffelsesprocesser, men kan også beregne de forbrugsbaserede CO₂e emissioner per person i alle lande.

BONSAI-databasen præsenteres d. 26. juli kl. 14-17 på Aalborg Universitets campus i København med deltagelse fra bl.a. Klima-, energi-, og forsyningsminister, Lars Aagaard.