Her er DIF DM-ugens første guldvinder
Michael Jepsen Jensen fra Slangerup Speedway Klub vinder DIF DM-ugens første guldmedalje ved kæmpe DM-folkefest i speedway

Legender, talenter, topklassekørere og tusindvis af feststemte motorsportsentusiaster. De var der alle sammen, da DIF DM-ugens allerførste danmarksmester blev fundet onsdag aften i Brovst Speedway Center.
Efter en intens finale var det Michael Jepsen Jensen fra Slangerup Speedway Klub, der til sidst kunne stille sig øverst på podiet og lade sig hylde som danmarksmester i speedway foran Anders Thomsen fra Sønderjylland Elite Speedway og Jonas Knudsen fra Holsted Speedway. . Det er første gang, at Michael Jepsen Jensen vinder DM individuelt.
”Det var virkeligt fedt, og det er lidt følelsesladet at stå her med titlen. Det har været et par hårde sæsoner for mig, og sidste år burde jeg have vundet DM, men jeg smed det hele væk til sidst. Derfor er jeg ekstra glad for sejren i dag," siger Michael Jepsen Jensen
Fantastisk finale
DM-finalen blev på mange måder en fantastisk aften, hvor speedwaysporten for en stund blev bragt tilbage til fordoms storhedstid. Det var Brovst Speedway Klub, der lagde bane til stævnet, og for den lokale klublegende, stævnearrangør og medlem af Sportens Hall of Fame Hans Nielsen var det en perfekt aften for dansk speedway:
"Det har været en utrolig dejlig aften, og opbakningen til det her arrangement har været fantastisk. Jeg havde mange sommerfugle i maven inden det her arrangement, men det er gået over al forventning med flot tv-dækning og tilskuerrekord her på banen i Brovst," siger Hans Nielsen.
Der var mere end 5.000 tilskuere til DM i speedway i forbindelse med DIF DM-ugen. I morgen fortsætter Danmarks største sportsfest, hvor flere danmarksmesterskaber deriblandt andet atletik rykker ind på havnefronten i Aalborg.
Om DIF DM-ugen:
- 35 sportsgrene
- +125 danmarksmestr
- + 2.200 atleter og officials fra hele landet
- DR er mediepartner på eventet og dækker DIF DM-ugen på flere kanaler i både radio og tv
- Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med specialforbundene - og værtsbyen Aalborg.
- Programmet kan ses på DIF DM-ugens app, som du finder i App Store eller Google Play.
- Følg med på www.dmugen.dk
Foto: Lars Møller (til fri redaktionel brug)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
Guld og sølv over Aarhus26.6.2025 21:15:40 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Atletikudøverne fra Aarhus 1900 og AGF har gjort det fremragende.
WOW: Vildeste spring i 20 år26.6.2025 21:10:37 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen har torsdag stået i atletikkens tegn. Her er dagens danske atletikmestre.
Prøv nye idrætsgrene til den store guldmedalje26.6.2025 13:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Inspireret af atleterne i aktion under DIF DM-ugen? Prøv et hav af sportsgrene på egen hånd i den store kom-og-prøv-park i Utzonparken i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum