Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.

Danmark har i dag en målsætning om, at 98 % af danskerne får en fast forbindelse (1 Gbit/s) inden 2030, men de sidste 2 %, som udgør ca. 30.000 adresser, mangler fortsat.
I Landdistrikternes Fællesråd er man bekymret for hastigheden og målsætningen:
- Velfungerende og lynhurtigt internet er afgørende for at sikre bosætning, erhvervsudvikling, digitale sundhedsløsninger med mere. Ellers sker der en digital eksklusion i land- og yderområder, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, og uddyber:
- Derfor er alt mindre end 100 % dækning med 1 Gbit/s i 2028 både uambitiøst og urimeligt – særligt når EU allerede har sat målet til 100 % af alle EU-husstande skal være dækket med 1 Gbit/s i 2030. Jeg håber derfor, at den kommende teleaftale har en ambition om, at 100 % skal have adgang senest i 2028, og dermed vise, at Danmark er et digitalt foregangsland i geografisk balance.
Han påpeger desuden, at man samtidig bør afsætte de nødvendige midler for også at komme i mål med en 100 % dækning med 1 Gbit/s til alle, så det ikke kun bliver en målsætning og gode intentioner.
Hurtigt internet er vigtigt for boligkøbere
En undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 87 % af ejendomsmæglerne vurderer, at velfungerende internet har betydning, når der skal købes bolig. Det betyder i princippet, at der hver dag er boliger som vælges fra, fordi der ikke er mulighed for at få velfungerende internet.
- Lynhurtigt og stabilt internet er en forudsætning for at arbejde hjemmefra eller at være iværksætter og drive egen virksomhed, ligesom det er for streaming, digital kommunikation med offentlige myndigheder, stadig mere krævende telemedicin-løsninger og online konsultationer med læge. Så det har selvfølgelig en afgørende betydning for et boligkøb, siger formanden.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at man bør satse på fiberdækning og anden fast forbindelse, som er den mest robuste løsning i forhold til beredskab og digital sikkerhed. Organisationen har desuden en række finansieringsforslag til at nå 100 %-ambitionen.
- Vi mener, at regeringen bør finde pengene i det økonomiske råderum til at sikre god og stabil forbindelse til alle husstande, sommerhuse og virksomheder i Danmark. Det kan fx ske gennem bredbåndspuljen eller som direkte tilskud til den kommunale støtteordning, eller gennem de milliarder, som hen over årene er kommet ind via statens frekvensauktioner.
Alternativt foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at pengene findes ved en mindre afgift på fx 2 kr. pr. måned pr. mobil- og fastnetabonnement frem til 2028.
- Lynhurtigt bredbånd og god mobildækning bør være en grundlæggende målsætning, som skal gælde for hele landet, og vi skal have en ambitiøs 100 % målsætning allerede i 2028. Dertil skal regeringen sammen med folketingets partier finde de nødvendige ressourcer for at kunne nå målsætningen, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
Landdistrikternes talerør styrkes på finansloven 202628.10.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd står stærkere i 2026, efter at SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti har besluttet at øge organisationens bevilling på næste års finanslov. Den ekstra støtte skal bl.a. styrke arbejdet med at belyse tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, samt netværkstiltag og videndeling. Organisationen får desuden mulighed for at sikre fundamentet for Videncenter for Landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum