Busser og letbane får nye køreplaner
Søndag 29. juni skifter mange af Midttrafiks busser og Letbanen køreplaner. I første omgang vil det være sommerkøreplaner, der bliver efterfulgt af normalplaner fra 10. august. Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og Rejseplanen.

Søndag 29. juni skifter mange af Midttrafiks busser og Letbanen køreplaner. I første omgang vil det være sommerkøreplaner, der bliver efterfulgt af normalplaner fra 10. august. Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og Rejseplanen.
Midttrafiks køreplaner har fået det årlige servicetjek i forhold til, at rejsen bliver så smidig og bekvem som muligt for både nuværende og nye kunder. De nye køreplaner træder i kraft søndag 29. juni først i form af sommerkøreplaner og efterfølgende som normalplaner, der gælder fra 10. august.
Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og i Rejseplanen allerede nu. Ønsker du at læse om de kommende ændringer på din rute eller din kommune, har Midttrafik lavet en særlig underside:
Ændringer fra 29. juni 2025 - Midttrafik
Midttrafik tilpasser køreplanerne i samarbejde med kommuner og Region Midtjylland på baggrund af henvendelser fra kunder og chauffører. Busserne bliver så vidt muligt tilpasset mødetider i skoler, på uddannelser og større arbejdspladser. Midttrafik ønsker at gøre rejsen så let for kunderne som muligt. Der er fokus på lette skift mellem transportformer, fx bus og letbane, og overholdelse af bussens planlagte køretider.
Midttrafik anbefaler, at kunderne orienterer sig om de nye køreplaner på midttrafik.dk eller på Rejseplanen i god tid.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Velkommen til cykler i Aarhus bybusser25.6.2025 11:31:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. juni kan cykler komme gratis med i Aarhus bybusser, hvis der er plads i bussens flexareal. Med den nye mulighed bliver det lettere at kombinere cykling med kollektiv trafik som et godt alternativ til den solo-bilisme, der skaber stor trængsel på vejene i og omkring Aarhus. Der er dog ingen pladsgaranti for cyklerne, der deler plads med barnevogne, kørestole, rollatorer og andre buskunder efter et først-til-mølle-princip.
Gratis kollektiv trafik til pendlere fra Klokhøjen23.6.2025 09:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Et pilotforsøg skal fra efteråret 2025 give bilister mulighed for rejse gratis ind til byen med letbane og bus i myldretiden, hvis de stiller bilen ved Parkér og Rejs anlægget Klokhøjen. Aarhus Kommune og Midttrafik står bag pilotforsøget, der skal gøre det mere attraktivt at kombinere bil og kollektiv trafik for at undgå trængsel i Aarhus midtby.
Farvel til Danmarks sidste klippekort23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik stopper salget af alle typer klippekort i Midttrafik app den 30. september 2025. Kunderne skal i stedet bruge landsdækkende løsninger som Rejsekort som app eller Rejsebillet.
Efter rekordår styrker Letbanen sin køreplan med flere afgange16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 29. juni bliver Letbanens køreplan udvidet med flere afgange til Grenaa og Odder om aftenen og i weekenden. De ekstra afgange styrker Letbanen som et attraktivt transportvalg til fritids- og kulturliv. Letbanen har de seneste par år oplevet en stor passagertilvækst og slog i 2024 passagerrekord med 6.3 millioner passagerer
Tag bus eller letbane til Aarhus City Half12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik indsætter ekstra letbaneafgange under Aarhus City Half den 15. juni. Busdriften kører normalt, men der vil være omkørsler og midlertidige stoppesteder på flere afgange. Midttrafiks hjemmeside giver dig et hurtigt overblik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum