Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Den digitale kriminalitet er desværre kommet for at blive. Og mens blandt andre Finans Danmark arbejder på højtryk for at nedbringe antallet af sager, så styrker Finans Danmark nu også bankkundernes mulighed for at få støtte, hvis de er blevet udsat for digital svindel.
”Digital svindel kan have store omkostninger, og de er ikke kun økonomiske. For nogle er konsekvenserne meget alvorlige, og det kan udgøre en stor psykisk belastning. I en sådan situation kan det være svært at finde rundt i de tilbud om hjælp, der er. Pårørende kan have svært ved at hjælpe i de situationer, som ofrene ofte oplever som skamfulde. Og det kan også være svært for bankrådgiverne at tale med ofre, som måske har været udsat for manipulation, eller som måske befinder sig i en dyb personlig krise. Der er derfor brug for støtte og vejledning til ofre og pårørende, som Offerrådgivningens kompetente rådgivere kan hjælpe med,” siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør for digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab.
”Mens bankerne med deres faglige ekspertise er en central hjælp for deres kunder, kan Offerrådgivningens rådgivere – der er uddannet i at yde emotionel støtte – være et vigtigt supplement for mennesker, der har været udsat for økonomisk IT-svindel. Vores døgnåbne rådgivning giver ofrene mulighed for at få støtte, når de er klar til det, og gennem vores mentorordning kan vi i mange tilfælde tilbyde længerevarende støtte. Vores tilbud er desuden ikke kun rettet mod ofrene selv – vi er også her for deres pårørende. Vi er meget glade for samarbejdet med Finans Danmark – og for den efteruddannelse, de stiller til rådighed for vores rådgivere, så vi i fællesskab kan styrke indsatsen over for ofre for digital svindel,” siger Dorte Kallestrup Mortensen, sekretariatsleder for Offerrådgivningen i Danmark.
Anbefaling fra Svindel Task Forcen
Det er Finans Danmarks Svindel Task Force, der tilbage i november sidste år kom med 18 anbefalinger, der kan bremse den digitale kriminalitet. Forslag 16 hedder: ”Støtte og vejledning til ofre og pårørende”, og det er den anbefaling, Finans Danmark nu tager fat på.
Samtidig med at bankerne begynder mere systematisk at henvise svindelofre til Offerrådgivningen, så er det aftalt, at Finans Danmark vil medvirke til efteruddannelse af offerrådgiverne. Ligesom bankerne vil henvise til Cyberhotlinen.
”Vi sidder med en særlig viden om svindelsituationerne i bankerne, fordi det jo oftest handler om, at folk bliver franarret deres penge. Den viden vil vi sørge for at dele med Offerådgivningen, så deres rådgivere er klædt på til samtalerne med ofrene for svindel,” siger Michael Busk-Jepsen.
Læs mere (finansdanmark.dk)
Nøgleord
Kontakter
Camilla ThorningFinans Danmark
Tlf:30161010cth@fida.dkFinans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Historisk stor interesse for investeringsfonde med europæiske aktier18.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uroen på aktiemarkederne i 2025 har ikke skræmt investorerne i danske detailfonde. Tværtimod viser tallene for maj, at interessen for aktier - og specielt europæiske aktier - er historisk høj.
Pas på i Foreningsdanmark – de kriminelle er på spil18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den digitale kriminalitet udvikler sig hele tiden. Og i takt med, at banker, myndigheder og andre aktører sætter en kæp i hjulet for de kriminelle, finder de nye veje til at stjæle danskernes penge. Og lige nu er foreningerne i sigtekornet. Det viser tal fra bankerne, indsamlet af Finans Danmark.
Finans Danmark: Det skal være mindre byrdetungt at drive forening17.6.2025 11:19:29 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens foreningspartnerskab har i dag offentliggjort 45 anbefalinger til at gøre det mindre byrdetungt at drive forening. Fire af forslagene handler om byrder i forbindelse med foreningernes bankforretning. Flere af initiativerne er gode og blev allerede foreslået af Finans Danmarks tilsvarende foreningspartnerskab i 2021.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum