Danske Spil afblæser rygter: Højlund bliver, hvor han er
26.6.2025 09:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
I Danske Spil er man overbevist, at Rasmus Højlund – trods stædige rygter om et salg – faktisk bliver i Manchester United.

Mange medier og kommentatorer vil sende landsholdsangriberen Rasmus Højlund til andre klubber end hans nuværende arbejdsgiver, Manchester United. Særligt er klubber i Italien blevet en del af rygtemøllen. Men de rygter skyder Danske Spil nu ned.
”Vi er overbeviste om, at Rasmus Højlund bliver i Manchester United og tager kampen op efter en mere end undervældende sæson hos de røde djævle. Han har meget mere i sig og meget at bevise, og det forventer vi, at han skal vise i den røde trøje i næste sæson,” siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil.
Det peger på United
Der er ellers argumenter nok for et klubskifte for danskeren. Manchester United har haft skuffet fælt, hele holdet har underpræsteret, og angriberen har ingen hjælp fået på banen. Klubben har allerede hentet en ny angriber og direkte konkurrent, Matheus Cunha, og endnu en – Mbuemo fra Brentford – står med hånden på håndtaget til omklædningsrummet. Samtidig var den italienske liga der, hvor Højlund brød igennem, hvorfor det burde være en rar tanke for danskeren at vende retur.
”Vi har hørt alle rygterne om, at Højlund skal tilbage til Italien, hvor han har et godt navn. Men vi ser endnu flere ting, der peger på, at både han og klubben vil have, at han bliver. Manchester United er Rasmus Højlunds hjerteklub, og han har en indædt drøm at score mål for lige netop dem og lukke munden på kritikerne. Fra klubbens side må den nøgterne betragtning være, at Højlund kostede på den gode side af en halv milliard kroner. Det er han slet ikke værd lige nu, og at han er nødt til at spille – og spille godt – for at få den værdi igen. Derfor vil de rigtig gerne have ham til at blafre netmasker igen,” siger Mathias Reimer Larsen.
Italienske bejlere
Men i fodbold kan alt ske, og det gælder især, når transfervinduet er åbent. De tre italienske bejlere til den blonde dansker er Inter, Juventus og Napoli, og særligt sidstnævnte klub har Danske Spils oddssætter et godt øje til, selvom det er den mindst sandsynlige.
”Hvis Napoli ikke kun vil konkurrere i den hjemlige liga, skal der flere spillere til, og spillere af en vis karat – og her vil Højlund passe rigtig godt ind. Han vil også kunne både aflaste og give sund konkurrence til den absolutte førsteangriber i klubben, Romelu Lukaku. En tilgang af Højlund vil også give Serie A-vinderne mulighed for at spille med to meget stærke angribere på en gang. Men vi tror på Manchester United, vel vidende, at alt kan ske,” vurderer Danske Spils oddssætter.
Transfervinduet lukker til september, så der er rigelig tid til at rygterne kan svirre. Skal man smide endnu et rygte i møllen, har en dansker lige overtaget styringen i Tottenham.
Danske Spils odds
Manchester U 1,35
Inter 5,00
Juventus 7,00
Napoli 8,00
Tottenham 20,00
FC København 100,00
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum