Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen

En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job.
Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde.
Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab.
58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv.
Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”.
”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If.
Kan give bagslag
Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform vandt indpas under coronapandemien, fordi danskerne var nødsaget til at arbejde hjemme på grund af risiko for smitte. Arbejdsformen har en række fordele, vurderer Kristina Ström Olsson:
”Fleksibelt arbejde kan bidrage til at skabe en roligere hverdag for mange danskere. For mange børnefamilier kan det være et stort plus, da det betyder, at de lettere kan få enderne til at mødes i en travl hverdag,” siger Kristina Ström Olsson.
Rapporten viser også, at cirka 4 ud af 10 danskere, der arbejder hjemme mindst én dag om ugen, vurderer, at deres sundhed er blevet påvirket positivt af det hybride arbejdsliv – sammenlignet med tiden før pandemien, hvor de fleste arbejdede fast fra kontoret.
Kristina Ström Olsson peger dog på, at det er vigtigt, at visse forudsætninger er opfyldt for, at den fleksible arbejdsform fungerer for den enkelte medarbejder og virksomheden:
”Det er for eksempel afgørende, at den enkelte leder ved, hvordan man skal lede på afstand. Hvis den enkelte leder ikke har den rette viden eller kompetencer til det, kan det både påvirke virksomhedens resultater og den enkelte medarbejders trivsel negativt,” siger sundhedsstrategen.
Fokus på sundhed
Undersøgelsen viser desuden, at danskerne har et stort fokus på sundhed. 52 procent peger på ”fokus på sundhed og mental trivsel” som en faktor, der gør en arbejdsgiver attraktiv, mens 34 procent peger på sundhedsforsikring.
”Det vidner om, at danskerne har fået et større fokus på sundhed, og det bekræfter den tendens, vi oplever i If, hvor vi ser en stigende interesse for vores tilbud inden for personforsikringer, herunder sundhedsforsikringer,” siger Kristina Ström Olsson.
Top-5: Det leder danskerne efter i en arbejdsgiver:
- Fleksibelt arbejde: 58 procent
- Fokus på sundhed og mental trivsel: 52 procent
- Sundhedsforsikring for hurtig adgang til sundhedspleje: 34 procent
- Høj løn: 33 procent
- Arbejdspladsens placering: 31 procent
//
Om undersøgelsen
If Nordic Health Report 2025 er udarbejdet af analyseinstituttet Verian på vegne af If Skadeforsikring. Undersøgelsen er baseret på 4.232 interview med voksne i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I alt 1.065 danskere har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført fra 22. januar til 7. februar 2025.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækHead of PressIf Forsikring
Tlf:+45 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkFølg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If går sammen med Røde Kors om julekampagne2.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En julekampagne skal øge opmærksomheden om Røde Kors’ vigtige arbejde.
Frost og sne rammer Danmark: If med vigtig opfordring til landets bilister20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan skabe farlige situationer, hvis man kører med sommerdæk på isglatte veje, lyder det blandt andet fra forsikringsselskabet If.
Ny rapport: Små virksomheder mere optagede af øgede risici5.11.2025 09:03:48 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If sætter fokus på virksomheder i sin seneste udgave af "If hjælper meget"-rapporten.
Boligejere ruster sig mod det våde vejr: If melder om stor interesse for særlig dækning2.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If har siden 2020 oplevet en vækst på over 100 procent i antallet af danske kunder, der er omfattet af dækningen.
If advarer om dyr på afveje: Ekstra høj risiko nu1.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
If modtager flest anmeldelser om dyrepåkørsler i november. Forsikringsselskabet beder derfor sine kunder om at være opmærksomme, når de sætter sig bag rattet den kommende tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum