Netcompany skal bygge det digitale fundament for udbetalingen af sociale ydelser i Sverige
26.6.2025 09:00:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany etablerer sig som en central digitaliseringspartner i Sverige med tre nye strategiske aftaler herunder med den nyetablerede Utbetalningsmyndigheten. Med aftalen skal Netcompany lave det digitale fundament for alle statslige udbetalinger af sociale ydelser til de svenske borgere. Fundamentet bygges på Netcompanys SOLON TAX-løsning, der udover Sverige, allerede tages i brug i Grækenland og Baltikum.

Utbetalingsmyndigheten blev etableret i starten af 2024 som en reaktion på de betydelige økonomiske tab, den svenske stat lider hvert år som følge af fejludbetalinger, velfærdssvig og organiseret kriminalitet. Ifølge den svenske regering udbetales der hvert år mellem 15 og 20 milliarder svenske kroner fejlagtigt fra de statslige velfærdssystemer.
I dag administrerer hver myndighed i Sverige sine egne udbetalinger af sociale ydelser – en decentral struktur, der har skabt betydelige udfordringer for overblik, kontrol og koordinering. Med opgaven om at centralisere og effektivisere disse statslige udbetalinger skal den nye myndighed skabe en samlet, sikker og mere gennemsigtig infrastruktur.
Det sker med en gennemgribende digital transformation af den svenske udbetalingsinfrastruktur.
Her er Netcompany blevet valgt til som samarbejdspartner til at bygge det digitale fundament og sikre integrationen til bankinstitutterne i én samlet løsning. Dermed sikres en effektiv, kontrolleret og risikofri overførsel af offentlige midler. Det bliver med SOLON TAX som kernesystem, der udover Sverige også danner digitalt fundament for skattemyndighederne i Grækenland og Litauen.
Med aftalen etablerer Netcompany sig som en central samfundskritisk leverandør i Sverige – og udbygger sin position efter at have brudt igennem det svenske marked i juni 2024 med en flerårig aftale med den svenske skattemyndighed, Skatteverket.
“Netcompanys mission er at understøtte myndigheder og virksomheder i hele Europa med samfundskritiske løsninger, der skaber transparens og retfærdighed. Med SOLON TAX som teknologisk fundament er vi med til at løse en stor samfundsudfordring og sikre, at offentlige midler formidles ansvarligt og effektivt til gavn for de svenske borgere,” siger Thomas Monefeldt, Partner, Netcompany.
Større svensk tilstedeværelse
Utbetalningsmyndigheten har valgt Netcompany og SOLON TAX i kølvandet på et vellykket forløb med Skatteverket, hvor løsningen danner grundlag for alle ind- og udbetalinger af skat for borgere og virksomheder. Som resultat af det vellykkede forløb med SOLON TAX har Skatteverket forlænget partnerskabet med Netcompany, ligesom Tullverket også har indgået et samarbejde med Netcompany.
Med aftalerne udbygger Netcompany sin europæiske tilstedeværelse med et kontor i Stockholm og etableringen af et svensk selskab.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comFølg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany skal spille central rolle i beskyttelsen af kritisk infrastruktur18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med en central nordisk aktør om digital overvågning og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Aftalen indebærer brugen af Netcompanys forsvars- og resiliensplatform VERÁ.
Netcompany styrker sin satsning på finanssektoren med to markante profiler11.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere topchef i Topdanmark Peter Hermann bliver partner i Netcompany med ansvar for selskabets ambitioner indenfor liv & pension og forsikring, mens Søren Skov Mogensen, nuværende Group CEO i TITAN og tidligere leder i Banking Circle Group og Danske Bank, bliver ny CEO i Netcompany Banking Services. De to ansættelser skal accelerere Netcompanys vækst inden for liv & pension, forsikring og bank i Danmark, Norden og på sigt Europa.
Netcompany udpeger Mette Kaagaard til at accelerere selskabets AI-ambitioner i Europa10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany udnævner Mette Kaagard til partner og kommerciel Chief AI Officer (CAIO) for Netcompany Group. Mette Kaagaard indtræder dermed i Netcompanys Group Leadership, hvor hun får ansvar for at accelerere selskabets AI-strategi og forretning. Hun tiltræder stillingen 1. september.
Netcompany skal styrke danskernes adgang til det offentlige26.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany får igen ansvaret for vedligeholdelse og videreudvikling af borger.dk, der er danskernes samlede indgang til det offentlige. Aftalen har en anslået værdi på op til 185 mio. kr. og løber i to år med mulighed for to forlængelser på et år.
Netcompany overtager fuldt ejerskab af Smarter Airports1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany køber nu Københavns Lufthavnes halvdel af Smarter Airports og overtager dermed fuldt ejerskab af selskabet. Smarter Airports står bag platformen AIRHART, som er den digitale rygrad i nogle af Europas største lufthavne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum